Ulykker

Trafikuheld: Fire personer på hospitalet

To personbiler kolliderede på Halsvej

Fire personer kom lettere til skade ved et biluheld torsdag eftermiddag. 
Fire personer kom lettere til skade ved et biluheld torsdag eftermiddag.  Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Det skete torsdag eftermiddag klokken 16.08 en kollision mellem to personbiler ved krydset mellem Halsvej og Horsensvej lige uden for Langholt, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen. 

I alt fire personer var involveret i uheldet. Ingen af de fire kom alvorligt til skade, men alle blev kørt til tjek på hospitalet. Begge biler blev totalskadet i sammenstødet. 

Uheldet skete, da føreren - en 86-årig mand - overså en modkørende bil, da han ville dreje ad Halsvej og ned på Horsensvej.  

Politiet var til stede med to patruljebiler, mens flere ambulancer blev rekvireret til uheldsstedet. 

Vejen var spærret en times tid i forbindelse med oprydningen, men det gav ikke de store trafikale problemer, oplyser Thomas Ottesen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden