Færdselsuheld

Trafikuheld i Aalborg: Mistanke om hovedskade

Uheldet skete i krydset ved Østerbro og Karolinelundsvej

Genrefoto

Opdateret kl. 10:11

AALBORG: En 39-årig mand fra Aalborg blev mandag kl. ca. 7.20 kørt ned i morgentrafikken. Det fortæller vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.

Manden blev påkørt, da han kom cyklende i vestlig retning på Østerbro i det centrale Aalborg. Her skulle han igennem krydset, hvor Østerbro og Karolinelundsvej mødes, men midt i krydset blev han ramt af en bil.

Bilen kom kørende i modsat retning af cyklisten, men i stedet for at køre lige ud drejede bilisten til venstre i krydset ned ad Karolinelundsvej, og ramte derfor cyklisten.

Politiet blev kaldt til stedet med melding om, at der var mistanke om et hovedtraume, da cyklisten kørte uden cykelhjelm. Derfor blev den 39-årige hurtigt kørt afsted til hospitalet.

Politiet har efterfølgende fået at vide, at skaden ikke var så alvorlig som først antaget.

Vagtchef Lau Larsen anbefaler slutteligt alle cyklister om at huske hjelmen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden