31-årig mister livet i ulykke på motorvej ved Bov
En mand i en varebil kørte op i en lastbil på Sønderjyske Motorvej og døde på stedet torsdag formiddag.
En mand er blevet dræbt i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej torsdag formiddag.
Der er tale om en 31-årig udenlandsk mand, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
Den 31-årige kørte i en varebil op bag i en lastbil.
- Vedkommende, der fører varebilen, er dræbt på stedet, siger vagtchef Søren Strægaard til JydskeVestkysten.
Den dræbte var den eneste person i varebilen. Der er ikke andre, der er kommet til skade i forbindelse med ulykken, siger vagtchefen til mediet.
I forbindelse med politiets arbejde var Sønderjyske Motorvej i nogle timer spærret i nordgående retning, men den er åben igen torsdag eftermiddag.
Politiet har skulle finde ud af, om varer fra lastbilen skulle pakkes om, oplyste vagtchefen tidligere på dagen.
En bilinspektør er på stedet. En bilinspektør skal forsøge at klarlægge, hvad der er sket på stedet.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.