trafikulykke

Tre alvorligt kvæstet i voldsom trafikulykke

To personbiler og en lastbil var fredag aften involveret i en ulykke ved Gram i Sønderjylland.

Tre personer blev fredag aften alvorligt kvæstet i en trafikulykke på Ribe Landevej vest for Gram.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

To personbiler og en lastbil var involveret i ulykken.

- En mand, der var alene i den ene personbil, er bragt til Odense Universitetshospital, fortæller politiets vagtchef Erik Lindholdt.

- I den anden personbil var tre personer. To er kommet alvorligt til skade og er bragt til Aabenraa Sygehus. Den tredje har fået lettere skader og er bragt til tjek på skadestuen. De kommer alle tre fra Tyskland.

Lastbilchaufføren er sluppet fra ulykken uden skader.

Vagtchefen kan ved 19.30-tiden ikke sige, hvordan ulykken er sket.

- En bilinspektør er i gang med at undersøge ulykkesstedet, og derfor er der spærret for trafik i begge retninger, siger han.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden