Treårig pige fløjet på Rigshospitalet efter solouheld
En treårig pige er fløjet på Rigshospitalet efter et solouheld i Herlufmagle, hvor en bil kørte ind i et træ.
Opdateret kl. 21:19
En treårig pige er onsdag blevet fløjet på Rigshospitalet med helikopter efter en trafikulykke i Herlufmagle på Sjælland.
Det oplyser Bo Georg Petersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Pigen er i kritisk tilstand.
Hun sad i en personbil, der kørte ind i et træ. Yderligere to personer, der også var i bilen, blev kørt til hospitaler i nærområdet. Den ene ligger fortsat til observation.
- Det er et solouheld. En personbil er kørt ind i et træ, fortæller vagtchefen.
Politiet har gennemført undersøgelser på ulykkesstedet, men kan endnu ikke sige noget om årsagen til ulykken.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.