Trods sæd fra dansker får barn ikke statsborgerskab
Landsret: Et barn af en udenlandsk kvinde og en dansk sæddonor har ikke krav på dansk statsborgerskab.
Skønt et i dag fireårigt barn i sin tid blev undfanget af en dansk sædcelle, så har barnet ikke krav på dansk statsborgerskab. Det slår Østre Landsret fredag fast i en dom.
Sagen drejer sig om en udenlandsk kvinde, som i 2018 fødte et barn, der var blevet undfanget på en klinik med sæd fra en dansk sæddonor.
I indfødsretsloven står der, at et barn bliver dansk statsborger, når blot én af forældrene er dansk. Helt nøjagtigt står der "hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk".
På den baggrund mente kvinden, at hendes barn havde krav på dansk statsborgerskab, for man kan jo dårligt benægte, at sædcellens ophavsmand er barnets biologiske far.
Men den opfattelse slog ikke an i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som afviste at give barnet dansk statsborgerskab, og kvinden indbragte derfor sagen for domstolene.
Østre Landsrets dommere har erklæret sig enige med ministeriet. For nok står der "faderen" i lovteksten, men det skal ikke forstås i biologisk forstand.
For efter landsrettens opfattelse gælder der nemlig i indfødsretsloven samme undtagelse, som er at finde i en anden lov, nemlig børneloven. I dennes paragraf 28 står der, at en sæddonor ikke anses som far til barnet.
Østre Landsret tog desuden stilling til, om barnets menneskerettigheder blev trådt under fode med afgørelsen. Her var landsrettens vurdering, at det ikke var tilfældet.
For barnet var ikke anderledes stillet end andre børn, hvor farens identitet ikke var kendt, og derfor var der ikke tale om diskriminering i forhold til barnets ret til et familieliv.
Landsretten vurderede derudover, at heller ikke FN's Børnekonventionen blev overtrådt.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
