Politi

Tung kran væltede på byggeplads i Viborg

Arbejdstilsynet skal klarlægge årsag til, at tung kran væltede på byggeplads.


Opdateret kl. 18:34

En tung mobilkran er tirsdag eftermiddag væltet i Viborg, og kranføreren er kommet til skade. Det oplyser politiet til Viborg Stifts Folkeblad.

Ulykken skete på en byggeplads ved Morvillesvej kort før klokken 16. Den fem-akslede kran væltede om på siden, da jorden gav efter under en støtteplade.

Kranføreren endte nede i en udgravning, og brandvæsenet blev tilkaldt for at hjælpe ham op, skriver mediet.

Efter de foreløbige oplysninger skulle kranføreren ikke være i livsfare, oplyser Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef til Ritzau.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden