Tysk sejler fundet død i vandet ved Ærø
En 87-årig mand mistede livet, da han faldt over bord fra sin båd. Hans pårørende er underrettet.
En 87-årig tysk sejler mistede lørdag livet, da han faldt over bord fra sin sejlbåd.
De oplyser Fyns Politi.
I første omgang blev Syd- og Sønderjyllands Politi alarmeret, da en tom sejlbåd drev rundt i det sydlige Lillebælt. Derefter blev en eftersøgning med blandt andet helikopter sat i gang.
- Helikopteren finder manden i vandet ved Ærø og flyver ham til Odense Universitetshospital, fortæller politiets vagtchef Kenneth Taanquist.
Men mandens liv stod ikke til at redde. Han blev klokken 17.21 erklæret død ved ankomsten til sygehuset.
De pårørende til den 87-årige er underrettet om ulykken.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.