Tyve bakker bil ind i vinduesparti i brillebutik i Hellerup

Det er endnu uvist, hvor mange koster tyvene slap afsted med fra en brilleforretning på Strandvejen.

En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En brilleforretning på Strandvejen i Hellerup blev sent tirsdag aften udsat for et rambuktyveri.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Mikkel Lyberg tidligt onsdag morgen.

Rambuktyveriet gik ud over Bak Optics Hellerup, der ligger på Strandvejen 153.

- Der er en bil, der er bakket ind i butikken. Den er bakket ind i vinduespartiet, siger Mikkel Lyberg.

Der er endnu ikke et overblik over, hvad der mangler, så politiet kan ikke oplyse, hvad tyvene er sluppet afsted med.

Politiet modtog anmeldelsen tirsdag klokken 23.04.

Lidt senere blev bilen fundet efterladt på Hellerup Station.

Om det skal ses som et tegn på, at tyveknægtene har taget flugten videre med tog, ved politiet ikke.

- Vi har ikke fanget nogen gerningsmænd endnu, og bilen er bragt ind til undersøgelse, siger vagtchefen.

Der er tale om en ældre Audi. Politiet ved endnu ikke, om den er stjålet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.