Tyve bakker bil ind i vinduesparti i smykkebutik i København
En smykkebutik i København er blevet udsat for et rambuktyveri. Teknikere skal undersøge gerningsstedet.
Der er natten til mandag blevet begået et rambuktyveri mod en smykkebutik i Indre By i København.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi tidligt mandag morgen.
Det drejer om smykkebutikken Hvelplund, der ligger på Østergade. En bil er bakket ind i butikkens vinduesparti.
Mandag morgen har politiet endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet fra butikken, og teknikere skal undersøge gerningsstedet.
Politiet fik anmeldelsen klokken 04.06, og indtil videre er ingen blevet anholdt, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.