Uheld på Nordjyske Motorvej skaber lange køer
Et uheld på Nordjyske Motorvej i sydgående retning skaber torsdag morgen lange køer mellem Randers og Aarhus.
Opdateret kl. 09:01
Bilister, der torsdag morgen skal fra Randers til Aarhus, skal forvente længere rejsetid. E45, Nordjyske Motorvej, har tidligere på morgenen været helt spærret mellem Sønder Borup og Hadsten på grund af et uheld.
Klokken 8.40 melder Trafikdirektoratet dog på det sociale medie Twitter, at vejen igen er åben. Østjyllands Politi skriver på det samme sociale medie klokken 8.52, at begge spor er genåbnet.
Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skal bilister på strækningen vente op til 55 minutters ekstra rejsetid. Kødannelserne ventes at vare godt op af formiddagen.
Østjyllands Politi meldte tidligere på morgenen, at der ikke umiddelbart er sket personskade i forbindelse med uheldet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.