Krimi

Uheld på sjællandsk motorvej standser trafik

Trafikken står stille på motorvej E20 mellem Ringsted og Sorø på grund af en ulykke. Vejen er genåbnet.br

Motorvej E20 er spærret mellem Ringsted og Sorø på grund af et uheld. Politi og beredskab arbejder på stedet. (Arkivfoto).
Motorvej E20 er spærret mellem Ringsted og Sorø på grund af et uheld. Politi og beredskab arbejder på stedet. (Arkivfoto). Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:26

Trafikken står stille på motorvej E20 i vestgående retning mellem afkørsel 36 Ringsted Nord og Tuelsø Rasteplads nær Sorø på grund af et uheld.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Politi og beredskab har været til stede ved ulykkesstedet og fået ryddet vejen.

Men ifølge Vejdirektoratet skal bilister forvente mellem 1-3 timers forlænget rejsetid grundet kø på strækningen.

- Der er ingen tilskadekommende i forbindelse med uheldet, og det er kun materielle skader, der er sket derude.

- Vi har været nødt til at spærre den ene vognbane, så bilisterne må trille forsigtigt forbi ulykkesstedet i første vognbane og i nødsporet, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller, at ulykken blev forårsaget af to biler, og at en kø på godt 6,5 kilometer strækker sig fra ulykkesstedet hen til før afkørsel 35 Ringsted Ø.

Vejdirektoratet oplyser klokken 16.10, at vejen igen er åben.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden