Ulovligt fyrværkeri i Ballerup førte til afspærring
Kemisk beredskab og ammunitionsryddere fra Forsvaret er til stede på Baltorpvej, skriver eb.dk.
Politiet og flere andre myndigheder er tirsdag aften til stede på Baltorpvej i Ballerup. Det skriver Ekstra Bladet.
Blandt andre arbejder personale fra kemisk beredskab fra Beredskabsstyrelsen og Forsvarets ammunitionsryddere i en boligblok. Også en ambulance står klar i området.
Københavns Vestegns Politi oplyser klokken 20.30 til Ritzau, at man i en lejlighed har fundet ulovligt fyrværkeri.
- Det er vi i gang med at fjerne, siger vagtchefen. Ingen er kommet til skade, tilføjer han.
En parkeringsplads ved en boligblok er afspærret, rapporteres det på eb.dk.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.