Politi

Ung mand mister livet i soloulykke under viadukt nær Varde

Politiet er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder bag en dødelig soloulykke natten til tirsdag.

En 19-årig mand har mistet livet i en trafikulykke på Gårdevej i Gårde nord for Varde natten til tirsdag.

Det fortæller vagtchef Søren Strægaard ved Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag morgen.

Ulykke skete, da den unge mand i bil påkørte en betonpille under en viadukt.

- Det er en tragisk sag, siger vagtchefen, der fortæller, at manden var alene i bilen, og at der ikke var andre biler involveret i ulykken.

Det var en forbikørende, der opdagede, at der var ild i bilen. Vedkommende anmeldte det til politiet klokken 01.56.

Politiet har haft en bilinspektør på stedet, der undersøger de nærmere omstændigheder bag ulykken.

- Vi har ingen formodning om, at der skulle være alkohol involveret, siger Søren Strægaard.

De pårørende til den unge mand er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden