Krimi

Ung mand overfaldet af flere gerningsmænd i Vejen

En yngre mand blev mandag eftermiddag overfaldet i Vejen. Formentlig blev han stukket med kniv.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en voldssag i Vejen. En ung mand er såret - formentlig af knivstik. (Arkivfoto).
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en voldssag i Vejen. En ung mand er såret - formentlig af knivstik. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Syd- og Sønderjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede i Vejen, hvor en ung mand er blevet såret - formentlig af knivstik.

Det fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der beskriver sagen som en voldssag.

Offeret bliver bragt til behandling på hospitalet.

- Han er tilskadekommen, siger vagtchefen.

Episoden fandt sted ved Vejen Banegård lidt før klokken 15.

Ifølge politiet gik flere gerningsmænd målrettet efter det unge offer.

- Det ser ikke ud til, at det er helt tilfældigt, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen, men vil gerne høre fra vidner.

- Vi vil gerne høre fra vidner, der har set noget eller eventuelt optaget noget, siger Ole Aamann.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden