Varevogn kørte op i Kombardo-bus i alvorlig ulykke
En 40-årig mand overså formentlig rødt lys, da han kørte op bag i en bus i København.
Føreren af en varevogn er kommet alvorligt til skade, da han mandag morgen kørte op i bagenden af en bus Sydhavnen i København.
Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.52.
Ulykken skete på P. Knudsens Gade i Sydhavn, da varevognen kørte op i bagenden af en bus fra Kombardo Expressen.
- Vi formoder, at man (føreren af varevognen, red.) har overset, at der var rødt lys, siger Henrik Stormer.
Den 40-årige fører af varevognen er bragt til behandling på Rigshospitalet. Han er kommet alvorligt til skade, men umiddelbart ikke i livsfare.
Politiet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og der er åbnet for trafikken igen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.