Krimi

Vejarbejde forårsager bilkø på sjællandsk motorvej

Vejdirektoratet forventer først, at en kø i nordgående retning omkring Lellinge er afviklet natten til søndag.

Der er natten til søndag fortsat kø omkring afkørsel 33 og 34 i nordgående retning på E47 Sydmotorvejen. Det skyldes et vejarbejde. (Arkivfoto).
Der er natten til søndag fortsat kø omkring afkørsel 33 og 34 i nordgående retning på E47 Sydmotorvejen. Det skyldes et vejarbejde. (Arkivfoto). Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En lang kø i nordgående retning på E47 Sydmotorvejen forventes først at være afviklet i løbet af natten til søndag.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

- Der er fortsat lang kø på strækningen, og det forventes at være aftaget i løbet af natten, skriver Vejdirektoratet lørdag aften klokken 23.24.

Køen er opstået i forbindelse med et vejarbejde efter afkørsel 33 ved Lellinge, skrev Vejdirektoratet tidligere på aftenen.

Dengang var meldingen, at der var en ekstraordinær lang kø mellem afkørsel 33 og afkørsel 34 ved Herfølge.

På det tidspunkt var forventningen, at køen ville aftage i løbet af aftenen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden