Voldsom brand på gård

Flammerne har fat i to længer på gården

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 20:18

GEDSTED: Torsdag ved middagstid udbrød der brand på en gård på Tolshøj ved Gedsted. Det fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Branden blev antændt af gnister fra en traktor, der sprang ud og fik fat i noget halm, der brød i brand. Derfra spredte flammerne sig, og fik hurtigt fat i en hel længe på gården samt dele af en anden længe.

- Det er en ret stor gård med malkekøer, men der er ikke fare for hverken dyrene eller mennesker på steder, siger Poul Fastergaard.

Brandfolkene på stedet arbejdede ved 12.45-tiden på at forhindre branden i at sprede sig yderligere.

Da Nordjyske omkring 16:30 snakkede med vagtchefen hos Nordjyllands Politi, var man ikke klar over skadernes omfang, men branden var slukket. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden