Yngre mand er i kritisk tilstand efter skudepisode i Søborg
Københavns Vestegns Politi er fredag aften rykket ud til en skudepisode. To personer er set løbe fra stedet.
En yngre mand er fredag aften blevet ramt af skud på Novembervej i Søborg.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.
Han er indlagt i kritisk tilstand, lyder det videre.
Ifølge politiets udmelding er hændelsen sket kort før klokken 18, og to personer er set løbe fra stedet.
Hvis man har set noget, eller hvis man har viden om sagen, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 114.
På nuværende tidspunkt har politiet ikke yderligere kommentarer, lyder det på X.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.