Kristeligt Dagblad skifter chefredaktør efter 28 år

Ledelsen af Kristeligt Dagblad bliver fordelt på flere hænder, når Erik Bjerager stopper og bliver skribent.

Mærkedage <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Mærkedage Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Erik Bjerager stopper som chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad efter 28 år.

Det oplyser avisen i en pressemeddelelse.

Den nye ansvarshavende chefredaktør bliver Jeppe Duvå, der kommer fra en stilling som redaktionschef på avisen.

Karin Dahl Hansen, der er nuværende redaktør for avisens Liv & Sjæl-redaktion er samtidig udpeget som chefredaktør i en nyoprettet stilling.

Kommerciel direktør Hans-Christian Kock bliver administrerende direktør.

Erik Bjerager vil fortsat være tilknyttet Kristeligt Dagblad som skribent og rådgiver.

Ifølge pressemeddelelsen er det efter eget ønske, at 63-årige Erik Bjerager stopper som chefredaktør på avisen.

- Min beslutning om at gå har jeg taget med hjernen og ikke med hjertet. Jeg har været meget glad for mit arbejde, og det ligger mig meget på sinde, at Kristeligt Dagblad bliver ført videre på den bedst tænkelige måde.

- Nu står vi med et rigtigt godt hold til at afløse, både journalistisk og kommercielt. Jeg ser frem til at skulle skrive for avisen, og jeg får mulighed at høre meget andet. Jeg får mere frihed og kan arbejde mere varieret. Det ser jeg frem til, siger Erik Bjerager i pressemeddelelsen.

Den nye ledelse begynder 1. juni.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden