Kristian er klar med nye sange
Vinderen af MGP 2013, Kristian Dahlgård Mikkelsen, udsender to singler i dag
MORS: Efter et år med masser af koncerter og tv-optrædener udsender Kristian Dahlgård Mikkelsen, vinder af MGP i 2013, nu to nye singler.
- Det er fedt at få mine egne sange sendt ud. Det er jo sjovt at prøve - og det er også en prøve på, om andre kan lide min musik. Jeg glæder mig meget til at se, om jeg får kritik eller ros, siger Kristian Dahlgård Mikkelsen.
Den ene single hedder ”Hvem der ku’’” og er skrevet af Kristian Dahlgård Mikkelsens onkler Jens og Michael Dahlgaard. Kristian Dahlgård Mikkelsen faldt hurtigt for melodien og valgte den som én af de sange, der skulle produceres hos Medley Studio i forbindelse med hans MGP-præmie. Det er en dansk rocksang, der handler om kærlighed, og om at føle sig fri til at gøre det, man vil.
Den anden single har titlen ”Er det nu” og er skrevet af Kristian Dahlgård Mikkelsen selv. Sangen handler om ulykkelig kærlighed. Hans store idol - guitaristen Søren Andersen - optræder med guitarsolo på nummeret.
Lørdag aften kan Kristian Dahlgård Mikkelsen opleves på DR i forbindelse med MGP 2014. Han går på scenen med et miks af ”Hvem der ku’” og ”Den første autograf’”, som han vandt MGP 2013 med.
Derefter venter flere koncerter - blandt andet på Rådhuspladsen i København i maj måned samt en række koncerter på Parkscenen i Jesperhus Blomsterpark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.