Turisme

Kritik af døgncenter

En bedstemor står frem og kritiserer Motellet, som er Hjørring Kommunes institution for behandlingskrævende unge

Døgncenter Motellet på Nordbovej kritiseres fra flere sider - dog mest anonymt. Foto: Hans Ravn
Døgncenter Motellet på Nordbovej kritiseres fra flere sider - dog mest anonymt. Foto: Hans Ravn

HJØRRING: Et bedstemor tager i NORDJYSKE Stiftstidende bladet fra munden og kritiserer Døgncenter Motellet. Her er kvindens barnebarn anbragt.

- De unge får lov at føjte rundt her og der og alle vegne. Mit barnebarn er begyndt at eksperimentere med stoffer og spiritus efter hun er kommet på Motellet, og hun får ingen skolegang. Det burde være et godt og trygt sted, mener bedstemoren.

Hun er ikke ene med kritik af Døgncenter Motellet. NORDJYSKE har fået flere henvendelser om forholdene på institutionen.

For en måneds tid siden fik byrådspolitikere lignende henvendelser, og kommunen modtog et langt brev fra en anonym borger. Derfor satte kommunens børne- og undervisningsudvalg gang i en undersøgelse af de anbragte unges forhold til rusmidler - og hvad pædagogerne og deres samarbejdspartnere gør ved det. Den ventes at være færdig om en måneds tid.

Den pædagogiske leder af Motellet, Eivind Grepperud, siger til NORDJYSKE, at der ganske rigtigt er perioder, hvor unge løber væk fra institutionen. Man overvejer, om der i sådan en periode skal være en vågen nattevagt på institutionen. Han siger også, at det kan være svært at få de behandlingskrævende børn og unge til at gå i skole.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden