Kritik af regler efter påsejling af jernbanebro

Ved sammenstødet skete ingen personskader, men meget alvorlige materielle skader på broen, der sidenhen har lammet togtrafikken nord for Limfjorden.

- Der er ingen eller kun ringe mulighed i skibet for at afværge eller ændre et uventet forløb, i særdeleshed når det ikke er entydigt kommunikeret mellem bro og skib, i hvilket tidsrum passage er mulig, skrives der blandt andet i rapportens konklusion.
Ifølge kommissionen skyldes påsejlingen, at skibsføreren på Ramona påbegyndte indsejlingen baseret på et eksakt tidspunkt, mens brovagten opfattede tidspunktet som det klokkeslæt, hvor brovagten fik råderet over broen.
Da først skibet var kommet for tæt på den lukkede bro, og brovagten ikke var klar til at åbne, kunne ingen af parterne nå at gøre noget for at forhindre katastrofen.
- Hændelsen afspejler, at det er forbundet med risiko at operere med meget snævre marginer, hvor jernbanedrift møder skibsfart. Havarikommissionens undersøgelse har vist en række indikationer på, at eksisterende forskrifter og praksis ikke er hensigtsmæssige for at sikre sejlads ved og gennem danske broer, konkluderes der i rapporten.
Havarikommissionen mener, at forskrifterne om sejlads igennem broerne forudsætter vilkår for sejlads, der ikke er realistiske i forhold til virkeligheden.
- Derfor har der udviklet sig en praksis, der afviger fra forskrifterne, og som Ramonas skibsfører ikke var eller kunne være bekendt med, står der i rapporten.
Kommissionen har dog ikke ønsket at placere nogen skyld hos parterne.

Havarikommissionens rapport slutter af med at anbefale, at Søfartsstyrelsen går i dialog med relevante parter, herunder Trafikstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og lodser, med henblik på at gennemgå relevante forhold vedrørende sejladssikkerhed i forbindelse med sejlads ved broer i danske farvande.
- Og det har de tilkendegivet, de er interesseret i, og de har erkendt, at der nok er noget om det, fortæller havariundersøger Lars H. Jacobsen.
Læs hele rapporten her.