Kvissel

Kro står for fald

Politikerne afgør Kvissels Kros skæbne

Den gamle kro i Kvissel (bygningen midt i billedet) bliver måske revet ned.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Den gamle kro i Kvissel (bygningen midt i billedet) bliver måske revet ned.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

KVISSEL:Der knytter sig mange søde sommerminder til Kvissel Kro, som engang var et hot dansested. Nu forsvinder den karakteristiske krobygning måske helt.

Kroen lukkede for årtier siden. Den har senere været benyttet til kursusejendom og boliger, men i dag står den tom. Den er i forfald, og ejeren er under konkursbehandling. En mulig køber ønsker at rive den ned.

Men bygningen er vurderet som bevaringsværdig, og Nordjyllands Kystmuseum har gjort indsigelse mod nedrivningen. Museet anfører, at Kvissel Kro er en vigtig del af kulturmiljøet i den gamle stationsby.

Byens torveplads

Også kommunens forvaltning er betænkelig ved at tillade nedrivning og anfører, at en bevaringsværdig bygnings dårlige vedligeholdelsesstand ikke i sig selv er et argument for at give nedrivningstilladelse.

Sammen med stationsbygningen og Sigtenborgs gamle købmandshandel, der blev nedrevet for flere år siden, indrammede kroen tidligere byens torveplads, og nedrivning af kroen vil medføre, at gaderummet helt forsvinder

Alligevel indstiller kommunaldirektøren til Frederikshavns plan- og miljøudvalg, at der gives tilladelse til nedrivning.

Tidligere på året stod udvalget med en lignende sag om nedrivningstilladelse for den gamle Karmisholt Skole ved Brønden. Skolen er endnu mere forfalden end Kvissel Kro, og Kystmuseet havde ikke indvendinger mod nedrivning. Alligevel besluttede plan- og miljøudvalget at afslå ejerens ansøgning om tilladelse til at nedrive skolen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst