Ændring af skattekonto får konsekvenser

Hans Peter Christensen er direktør i Beierholm Finansiel Rådgivning. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Hans Peter Christensen er direktør i Beierholm Finansiel Rådgivning. Foto: Henrik Bo

Af Hans Peter Christensen, direktør i Beierholm Finansiel Rådgivning:

Grænsen for indestående på skattekontoen forventes nedsat til 200.000 kroner pr. 15. juni 2022. Det betyder, at mange virksomheder og ejerledere nu skal overveje, hvordan overskudslikviditeten bør placeres fremover.

Og der er altså tale om betydelige beløb for mange.

Lavrisiko obligationer

Da skattekontoen blev taget i brug til disse penge, var det et fornuftigt træk benyttet af mange med en mere forsigtig tilgang til placering af deres overskudslikvider. Alternativet var negativ rente, både på indlånskonti og på sikre obligationer, og inflationen var tilmed lav. Det var ok at få 0 pct. i rente. I dag er virkeligheden en anden.

Der er fortsat negativ rente på bankindlån, så gør du ikke noget, risikerer du at gå fra at betale 0 pct. (på skattekontoen) til minus 1 pct. (på indlånskontoen).

Men i modsætning til tidligere er der nu et alternativ i form af lavrisiko obligationer, korte realkreditobligationer, som er relativt sikre investeringer med et forventet afkast på ca. 1 pct.

Store beløb i spil

Jo mere du har stående på skattekontoen, jo større betydning har det for dig, om der betales 1 pct. i negativ rente eller der modtages 1 pct. fra obligationer. En virksomhed med 5 mio. kr. på skattekontoen vil f.eks. opleve en forskel på 100.000 kr. årligt.

Derfor er denne begrænsning af skattekontoen en god anledning til at få taget stilling til placering af likvider, også i et mere langsigtet perspektiv. Og mange virksomheder bør tænke sig godt og grundigt om.

Inflationen er nu højere, ca. 5 pct., og det betyder, at det, der kan forekomme som en fornuftig og sikker placering af sine penge med en lille positiv rente, i virkeligheden ender med at udhule værdien af pengene.

Du bør aldrig investere af nød, men uanset om vi taler virksomhed eller privat regi, er det værd at overveje grundigt om dine penge, eller dele deraf, skal investeres – også i andet et lavrisiko obligationer.

Investering kan ske på mange måder. Du kan købe din egen gæld tilbage. Du kan købe en ejendom til driften i stedet for at leje lokaler. Du kan udskifte maskiner eller andet i virksomhedens produktion. Du kan også investere i værdipapirer eller i investeringsejendomme. 

Mulighederne er mange, og du må derfor nøje opveje fordele og ulemper ved de enkelte. Og så er det også relevant, du gør dig bevidst om, hvor stor en likvidbeholdning du har brug for.

 <i>Signe Goldmann/Ritzau Scanpix</i>

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Tænk tidshorisont

Du bør forholde dig til, hvornår du har behov for at dine penge er tilgængelige. Skal de bruges inden for kort tid eller er der en længere tidshorisont.

Det kan selvfølgelig reguleres undervejs, hvis du ender med at få brug for en større likvidbeholdning end forventet. Men er du en sund og veldrevet virksomhed, er der også muligheder for det.

For en virksomhed med f.eks. 10 mio. på skattekontoen i dag, kan en løsning være at lade eks. 4 mio. være fri til det kommende års drift og til at absorbere eventuelle likviditetsudsving mv.

De resterende 6 mio. kan derimod placeres med et mere langsigtet perspektiv. Noget med en højere rente eller et højere forventet afkast, så pengene bevarer købekraften bedre end likvidbeholdning på bankkontoen.

Skulle der opstå en situation, hvor virksomheden får brug for f.eks. 2 mio. ekstra, så vil der med stor sandsynlighed være nogle af værdipapirerne, erhvervet for de 6 mio., som har fastholdt værdien og vil kunne sælges igen for en periode. Ønsker du ikke at sælge papirerne, kan du med sikkerhed i de 6 mio. få en meget billig kredit i banken i den periode, det står på.

Men det er klart, at sker der store vedvarende ændringer, kan du blive nødsaget til at ændre i din strategi. Det handler om balancen imellem altid at have tilstrækkelig likviditet til din drift, men omvendt også få mest muligt ud de penge, du har i virksomheden.

Gælder også private

For mange virksomheder bliver det om kort tid meget aktuelt at forholde sig til ekstra penge på kontoen, når en stor del af de nævnte 50 mia. kommer til udbetaling. Men problemet er faktisk endnu større for private.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Nationalbank viser, at danskerne i april måned havde rekordhøje 1.077 mia. til at stå på indlånskonti. Det er 28 mia. mere end i marts måned. På sin vis er det forståeligt nok, at man som forbruger polstrer sig lidt ekstra med stigende priser på stort set alt, og tilmed uro på aktiemarkederne.

Men ligesom virksomhederne bør de private også tænke på, om en del af opsparingen reelt er langsigtet og derfor kunne placeres bedre, eller om det kan svare sig at flytte selv den kortsigtede del over i de mest sikre obligationer.

Et oplyst grundlag

Ingen har lyst til at se passivt til, mens ens penge bliver mindre værd, og måske endda har en omkostning forbundet med det. Og det kan altså gå stærkt, hvis både der er negativ indlånsrente og høj inflation.

Minus 1 i indlånsrente og minus 5 i købekraft kan mærkes. Her bliver det også tydeligt, at selvom negative indlånsrenter selvfølgelig er ærgerlige at betale, så fylder de ikke meget i forhold til den aktuelle inflation.

Inflationen kan vi ikke ændre på, men ved at investere kan vi minimere den påvirkning, den har på vores økonomi. Og de negative indlånsrenter kan vi komme helt udenom med den rette investeringsstrategi. Så sørg nu for at forholde dig til situationen og sørg for at træffe dine beslutninger på et oplyst grundlag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.