Kronprinsparret uddeler priser i Musikkens Hus
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary vil den 24. november hædre ekstraordinære præstationer inden for kunst og kultur. I år kommer showet til at foregå i Aalborg
Opdateret kl. 12:17
AALBORG: Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary kommer i november måned til Aalborg for at hædre ekstraordinære indsatser inden for kunst, kultur og socialt arbejde.
Uddelingen af Kronprinsparrets Priser kommer til at foregå i Musikkens Hus, hvor showet produceres i samarbejde med DR og sendes live på DR1 lørdag den 24. november kl. 21. Det oplyser Musikkens Hus i en pressemeddelelse.
Kronprinsparrets Priser afholdes hvert år i skiftende danske byer, og i år vender prisuddelingen tilbage til Aalborg. Sidste gang Kronprinsparrets Priser blev afholdt i Aalborg var året, hvor Musikkens Hus åbnede - i 2014.
Kronprinsparrets Priser 2018 bliver som de foregående år en festlig aften med kunstneriske indslag centreret om Kronprinsparrets overrækkelse af fire priser. Modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparret Sociale Pris bliver først afsløret i Musikkens Hus den 24. november, mens de to stjernedryspriser bliver offentliggjort i tiden op til prisuddelingen.
Billetsalg til Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus sættes i gang 5. oktober via Ticketmaster.
Du kan se Kronprinsparrets Priser 2018 på DR1 lørdag den 24. november klokken 21.00 og følge prisuddelingen online på:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.