Krudt Peter-butik er snart historie

Historiske geværer og helt nye, mangler nye ejere. Foto: Ole Iversen
Historiske geværer og helt nye, mangler nye ejere. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

Opdateret kl. 20:22

Af Ole Iversen

6. april i år døde Chr. Peter Larsen, bedre kendt som "Krudt Peter", 83 år gammel.

Netop nu er hans jagt forretningen og livsværk på Lyngevej 4 i Tømmerby ved at blive afviklet. Laila Larsen, der har arbejdet hos "Krudt Peter" i mere end otte år, har arvet den lokalkendte våbenhandler og provokatørs ejendom, og har i mere end et halvt år solgt ud af det sidste.

- Jeg havde egentlig sidste åbningsdag den 9. oktober. Men jeg fortsætter med at holde åbent, i hvert fald en uge eller to mere. 1. november er helt sikkert sidste dag.

Endnu er der jagttøj, lokkeænder, fiskeudstyr og jagt geværer i den noget specielle butik med udstoppede fugle og billeder af Krudt Peter. Men Laila Larsen håber restlageret hurtigt kan blive solgt.

- Jeg vil gerne have ryddet op.

Bagefter venter en endnu større oprydning for Laila Larsen: i værkstederne, og ikke mindst i Krudt Peters forfaldne barndomshjem på grunden. Begge steder er fyldt med gamle sager, som skal sælges på et planlagt loppemarked.

Chr. Peter Larsen døde af kræft, og en tredjedel af værdierne skal gå til kræftbekæmpelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden