Kul ulmede under sommerhus
Grillkul var smuttet ned under træterrassen og brød i brand
HULSIG: Et par tyske sommerhusgæster fik sig en forskrækkelse søndag, da de pludselig så, at det brændte under terrassen i deres sommerhus i Hulsig ved Skagen.
Sommerhusgæsterne havde grillet til frokost, og uden at de havde bemærket det, var nogle grillkul faldet ned imellem sprækkerne på træbrædderne på terrassen. Omkring klokken halv fire søndag eftermiddag opdagede de pludselig, at det brændte under terrassen. Kullene havde tilsyneladende ligget og ulmet i flere timer.
De fik tilkaldt beredskabet, men fik i mellemtiden slukket ilden under terrassen. Beredskabet brækkede nogle træbrædder op og fik efterslukket. Der skete ikke de store skader på terrassen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.