Kulinarisk tiltag
Café Kox Have får egen produktionslinje
HJALLERUP: Café Kox Have i Hjallerup gør plads til ombygningen af caféens køkken, der fremover skal fungere som grovkøkken til produktionen af råvaremarkedets egen produktlinje.
Handlende vil dog fortsat kunne nyde mad i Café Kox Have på markedsdage og i forbindelse med særarrangementer.
- Råvaremarkedets medarbejdere går igen en spændende tid i møde med nye kulinariske udfordringer. Først kom Café Kox i Brønderslev. Så fulgte Råvaremarkedet og Café Kox Have i Hjallerup. Nu følger etableringen af råvaremarkedets helt egen produktlinje med base i et helt nyt grovkøkken, som vi vil bruge de næste uger på at etablere, fortæller skoleleder Peter Bruhns fra AOF Vendsyssel.
For at gøre plads til produktionen af den nye produktlinje, vil Café Kox Have fremover udelukkende byde velkommen indenfor på markedsdage fredage i ulige uger samt i forbindelse med særarrangementer.
Caféens gæster vil naturligvis få mulighed for som de første at smage sidste nye skud på stammen i produktlinjen, der naturligvis udvikles af Råvaremarkedets medarbejdere.
Peter Bruhns, der er idémanden, ser udviklingen af råvaremarkedets egen produktlinje som et helt naturligt skridt:
- Jeg ser det som et helt naturligt skridt at udvikle vores egen produktlinje. Vi har råvarerne, og vi har dygtige medarbejdere, der allerede har vist deres evner både i haven og i caféen. Jeg er helt sikker på, at de også vil få succes med at udvikle en produktlinje af en høj kvalitet, siger Peter Bruhns.
- Vi glæder os til at præsentere vores nye produktlinje. Første skud på stammen forventes klar på hylderne inden årsskiftet. Her kan de handlende se frem til forskellige kryddersalte og nødder med smag f.eks. chili.
Indtil da kan vi på markedsdage og efterfølgende i Café Kox Have byde til en tår kaffe og en smagsprøve på den nye produktlinje.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.