6 stjerner: Aalborg Teaters livestreaming er et mesterværk

Aalborg Teater har bragt deres modige og enestående sceneudgave af Herman Bangs "Tine" som streamet gave til alle danskere på coronatidens vilkår

“Tine” blev live-streamet til hele Danmark fra Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese

Herman Bang: ”Tine”.

”Ingmar Bergman er vendt tilbage!” Sådan tænkte jeg umiddelbart, da jeg overværede den betagende åbning på Aalborg Teaters dramatisering af Herman Bangs klassiske mesterværk om Tine, en sønderjysk kvindeskæbne fra 1864, elsket af danskere og Herman Bang-læsere.

Aalborg Teater har bragt deres modige og enestående sceneudgave som streamet gave til alle danskere på coronatidens vilkår. Det gør de teknisk upåklageligt og inddrager os dermed på disse svære vilkår i teatrets univers, så man bliver totalt og uforglemmeligt inddraget. Mon ikke teatret på et senere og mere gunstigt tidspunkt inviterer os på et mere analogt møde med deres forestilling.

Hvis man er så gammel, at man har overværet Knud Leif Thomsens filmatisering med en trættende æblekindet Lone Hertz i titelrollen – men en flot maskulin Berg i Jørgen Reenbergs fortolkning – kan man roligt slappe af. I Rodar Hodnes fuldstændig nytænkte og dybt originale iscenesættelse oplever vi stadig de anfægtende replikker fra Berg: ”Hvor Marie dog elskede denne plet”. Åh, denne grusomhed. Men Rodnes fortælling er blottet for sødladenhed og sentimentalitet.

Mon ikke teatret på et senere og mere gunstigt tidspunkt inviterer os på et mere analogt møde med deres forestilling. Foto: Emilia Therese

Hvor må man være taknemmelig for at opleve Herman Bangs univers så ubarmhjertigt tæt på, hans både menneskekærlige og illusionsløse kameralinse helt lige på i det formidable aalborg-ensembles både glitrende og glansløse, forstået som åbenbarende, fremstilling.

Der skal ikke lægges skjul på, at forestillingen er en kraftanstrengelse for alle de vidunderlige medvirkende. Og ind i mellem også for publikum. I nyere teater er der en tendens til at tilføje handlingsreferende elementer i replikkerne. ”Trine kastede sig pludseligt på knæ og hulkede fortvivlet”. Det er en unode at løse forestillingens berettende krav, så primitivt. Men som en virkeligt god replik lyder: ”Det kan nå at blive godt endnu!” Men det kan det så ikke for Tine. Hun går til grunde. Hun drukner sig, og hele slutningen med de afmægtige forældre, spillet af Jørgen W. Larsen og Annika Johanneson er i særklasse gribende. Hendes præstation lagde hårdt pres på tårekanalerne. ”Stakkels barn”. ”Godnat barn”. Og de to gamles åndedrag gennem huset.

Lydmor, alias Jenny Rosander har nykomponeret musik til forestillingen.