Aalborg Teater gør det igen: Jeg var total opslugt

Under ”De skønne dage i Aranjuez” var jeg totalt opslugt af den meget smukke fortælling om en kvinde og en mand i Peter Handkes fortryllende sproglige univers

Aalborg Teaters livestreaming foregik med kun to skuespillere på scenen. Foto: Allan Toft

Peter Handke: ”De skønne dage i Aranjuez”.

Aalborg Teater gør det igen. De udnytter livestream-formatet helt formidabelt. Sidste lørdag med Herman Bangs ”Tine” i Cinemascope-format og denne lørdag i et intimt format med kun to skuespillere på scenen. Til gengæld to af Aalborg Teaters fornemste kunstnere, Martin Ringsmose og Camilla Gjelstrup.

Livestreamformatet tilgodeser selvfølgelig det mere kammermusikalske udtryk med udnyttelsen af nærbilleder. Men misforstå mig venligst ikke. Når jeg hylder teatret for dets modige udnyttelse af livestreamformatet, er det ikke fordi, jeg ønsker en digitalisering af teaterkunsten fremadretttet. Nej, tværtimod ønsker jeg mig inderligt teateret tilbage, som vi kender det. Men under ”De skønne dage i Aranjuez” var jeg totalt opslugt af den meget smukke fortælling om en kvinde og en mand i Peter Handkes fortryllende sproglige univers. Forvaltet med eksempelløst gehør af instruktøren Hans Henriksen, som i den fortrinlige intro får sat vanskelige ord på den krævende forfatter-personlighed. Og det er da virkelig sejt af teatret at tage hele denne udfordring op på så kvalificeret et niveau.

Foto: Allan Toft

Wim Wenders forførende filmatisering af stykket fra 2016 havde Nick Cave med i baggrunden, og måske kunne man godt savne en musikalsk baggrund for stemningerne i forestillingen, men scenografisk og kostumemæssigt fungerede den fremragende. Martin Ringsmoses militære outfit med henvisninger til fuglenes ”eskadriller” gav god mening i samspil med Camilla Gielstrups fuldstændig overlegent gennemførte udfoldelse af sin komplekse karakter. Der var dybdeskarphed på de erotiske kulører.

Det er så smukt at tænke på, at forestillingens titel er hentet fra åbningslinierne i Schillers ”Don Carlos”: ”De skønne dage i Aranjuez er nu tilendebragte”.

Men som kvinden siger i denne højsommerdialog: at vinde dybde. Hvilket poetisk udtryk. ”En skøn illusion” afmonterer manden. Men dialogen er mættet med poetiske og litterære allusioner, berigende, aldrig trættende. Lad så være, at Martin Ringsmoses afsluttende tour-de-force om urter og planter stedvis fik karakter af Søren Ryge på græs.