“Badehotellet”s dilemma: Enten er det kedeligt, eller også er det ikke hyggeligt nok

Midt i denne sæson er det, som om dramaet er gået lidt i stå, mener Nordjyskes anmelder

Jens Jørgen Spottag gør det aldeles overbevisende som den skørtejægende advokat Ødegaard, der bluselløst synkront lægger an på begge fruerne. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Jens Jørgen Spottag gør det aldeles overbevisende som den skørtejægende advokat Ødegaard, der bluselløst synkront lægger an på begge fruerne. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

TV-DRAMA - “Badehotellet” - 9. sæson, 3. afsnit

Noget af det, der karakteriserer sæbeoperaer - altså de der uendelige serier, der løber i årtier med tusindvis af afsnit - er, at der ikke rigtig behøver at ske noget i de enkelte afsnit. Og det lidt handling der er, kan strækkes nærmest i det uendelige, for der er afsnit nok til at få historierne fortalt.

“Badehotellet” trækker på flere øvrige karakteristika fra sæbeoperaerne - kærlighedsforviklingerne, de nære relationer, melodramaet - men lige det med at have god tid, det har man ikke, når man kun har fem gange 42 minutter pr. sæson til at fortælle de mange historier, manuskriptforfatterne har ambitioner om. Og der er mange.

En forvikling gav os hele to udgaver af “Summertime” med Weyse ved klaveret. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

En forvikling gav os hele to udgaver af “Summertime” med Weyse ved klaveret. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

For det første er der paradokset med, at ingen for guds skyld må vide, hvem Sarahs biologiske far er … og at alle andre end Sarah tilsyneladende ved det.

Så er der den tragiske historie om, hvordan de danske jøder blev behandlet, hvis man kigger et lag dybere end heltemyten om, at de blev hjulpet til Sverige under besættelsen.

Og der er de mange andre efterdønninger: At Fru Frighs kæreste blev skudt som et mere eller mindre tilfældigt hævndrab for modstandsbevægelsens gerninger; at familiemedlemmer ikke kunne tale sammen, som greven og hans mor, på grund af, hvad de hver især havde gjort og sagt i løbet af krigen; og hvem der havde samarbejdet med tyskerne - og hvornår og hvor meget - og hvordan de skulle stilles til regnskab for det bagefter.

Og endelig er der kærligheds-historierne: den skørtejægende advokat, som simultant og uden omsvøb lægger an på både Fru Frigh og Fru Weyse; den blåøjede, unge fiskersøn, der charmerer den eksotiske Sarah … og så det dominerende drama om hotelfruen og hendes store forelskelse i den forsvundne tyske løjtnant.

Det er godt nok mange ting at jonglere, og så kan man godt undre sig over, at der i et afsnit som dette tredje ud af fem i niende sæson, faktisk ikke rigtig skete alverden. Det var stort set alt sammen blot træden vande og opbygning til det, der uvægerligt vil ske i de næste to afsnit … eller i de formodentlig mange kommende sæsoner.

Unge Sarah lægger en anmassende Weyse på is og går i stedet med fiskersønnen ud i sommernatten. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Unge Sarah lægger en anmassende Weyse på is og går i stedet med fiskersønnen ud i sommernatten. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Manuskriptforfatterne har aldrig holdt sig for gode til at hente klicheer frem til deres handlinger, og kassen med de mange ulæste breve fra den gode løjtnant Kiessling er løftet direkte ud af romantikkens mangeartede svulstige kærlighedsplot. Hvis man lytter efter, kan man i det fjerne fornemme stroferne fra Fiskerpigens Sang … og lur mig, om ikke Der Uwe - enten i denne sæson eller senest i næste - træder ind af døren til en tårevædet Hier hast du mich zurück.

Det er sikkert alt sammen godt nok, men tredje afsnit virker som lidt af en bølgedal, efter sæsonens to første, hvor der var skruet noget højere op for spændingen - godt hjulpet på vej af, at vi ikke var helt sikre på, hvor meget der var ændret på den generelle tone i serien.

Det er vi nu. Der er ikke ændret meget, og selvom det stadig er hyggeligt at se med, så bliver det også en smule kedeligt, når der ikke sker så meget.

Neel Rønholt får en kort tilbagevenden som Sibylle Fjeldsø, Sarahs mor og ex-fru Weyse. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Neel Rønholt får en kort tilbagevenden som Sibylle Fjeldsø, Sarahs mor og ex-fru Weyse. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Men så kan jeg benytte lejligheden til at nævne en detalje i forbindelse med Helene Weyses nye nålestribede spadseredragt, som ifølge manuskriptet skulle være syet om fra en af Hr. Weyses gamle habitter. Umiddelbart efter besættelsen var det svært at skaffe tekstiler, så derfor blev det udbredt netop at sy nyt tøj ud af gammelt. Og det giver jo god mening.

En kuriositet i den sammenhæng - som TV 2 venligt viderebringer i pressematerialet - er, at det under corona-nedlukningen har været svært at skaffe specifikke historiske tekstiler, så derfor er skuespillerfruens dragt faktisk omsyet af et af de jakkesæt, Weyse har haft på i de tidligere sæsoner. Spøjst sammenfald, som i dette tilfælde er benyttet kreativt.

Uanset hvad så hjælper det altså lidt på humøret, når man for en stund kan vende blikket fra det våde og mørke vejr uden for ruden, og nyde den evige sommersol på skærmen. Og forhåbentlig bliver det lidt mere spændende igen i næste uge.

“Badehotellet” - 9. sæson, 3. afsnit
  • Manuskript: Hanna Lundblad og Stig Thorsboe
  • Instruktør: Fabian Wullenweber
  • TV 2, mandag aften og TV 2 Play
  • Anmeld kommentaren

    Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

    Anmeld kommentaren

    Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.