Tv‑drama

Bliver Rita omsider sat på plads?

Ugens afsnit i TV 2-serien kammer over i unødvendig latterliggørelse af svensk politisk korrekthed, mener NORDJYSKEs anmelder

Efter den kuldsejlede Sverigestur får Hjørdis (Lise Baastrup, tv.) omsider effektiv sagt fra over for Ritas (Mille Dinesen) manglende hensyn. Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

Efter den kuldsejlede Sverigestur får Hjørdis (Lise Baastrup, tv.) omsider effektiv sagt fra over for Ritas (Mille Dinesen) manglende hensyn. Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

TV-DRAMA - “Rita” - 5. sæson, 3. afsnit

Endelig sagde Hjørdis fra. Og hun gjorde det på den stærkeste og allermest underspillede måde - sympatisk, og meget atypisk for Lise Baastrups rolle, der desværre alt for ofte har karakter af falde-på-halen-klovn.

Hvor var det dejligt at se Rita blive irettesat - insisterende og fast i stemmen uden at hæve den. Ingen diskussion, ingen vredesudbrud, ingen kraftudtryk. Og samtidig var det den mest interessante udvikling af rollen Hjørdis i samtlige fire foregående sæsoner.

Vi elsker Ritas fandenivoldskhed og egenrådige facon. Og hvis vi skal blive ved med det, er det også nødvendigt, at hun engang imellem får et hak i tuden og bliver gjort opmærksom på, at hun lever i en verden sammen med andre mennesker, som hun fra tid til anden bliver nødt til at tage hensyn til. Så hurra for det.

Men først skulle vi lige omkring en samling skånske sten.

Afsnittet glimrede ved fraværet af Ugens Skoleproblem. Problemet var i stedet - mere end noget andet - Rita selv og hendes evindelige insisteren på at være Rita … uden smålig hensyntagen til, hvem hun træder over tæerne i den proces.

Den svenske opsynsperson (Anna Tulestedt, th.) er personifikationen af alle tilgængelige fordomme om regel-Sverige og svensk politisk korrekthed. Foto: Per Arnesen/TV 2

Den svenske opsynsperson (Anna Tulestedt, th.) er personifikationen af alle tilgængelige fordomme om regel-Sverige og svensk politisk korrekthed. Foto: Per Arnesen/TV 2

Rita har altid haft et anstrengt forhold til autoriteter. Og ofte har det givet anledning til morsomme situationer, fordi vi står på hendes side, når hun provokerer og ter sig trodsigt over for selvhøjtidelige skoleledere og ditto forældre.

Sjovt nok har hendes trodsige konfrontationer også sjældent haft særlig alvorlige konsekvenser. Men denne gang er hun oppe mod noget så urokkeligt som en svensk opsynsperson - som tilsyneladende er personifikationen af alle tilgængelige fordomme om regel-Sverige og svensk politisk korrekthed.

Så må Rita ikke ryge, fordi hun ikke må ryge der. Bare fordi. Så må hun ikke ryge, fordi cigaretfiltre tager lang tid om at blive nedbrudt i naturen. Så må hun ikke ryge, fordi det lugter … og fordi rygning er forbundet med lungekræft … og at opsynspersonens mor er død af kræft.

Jo, jo. For så vidt er det da ganske sjovt, at argumenterne flyver i øst og vest, når konflikten i virkeligheden består i, at Rita hader regler, og at opsynspersonen hader, når folk ikke overholder reglerne.

Det interessante for os seere bliver, at for en gangs skyld kommer andre til at lide under konsekvenserne af Ritas trodsighed. Hjørdis planlægning er smadret, og eleverne - som faktisk så ud til at have glædet sig - må undvære at nærstudere de store sten.

Og her havde lilleskolens elever ellers glædet sig til at se på sten. Men det får Rita forpurret i ren og skær trods. Foto: Per Arnesen/TV 2

Og her havde lilleskolens elever ellers glædet sig til at se på sten. Men det får Rita forpurret i ren og skær trods. Foto: Per Arnesen/TV 2

Og jo, det er da også for så vidt sjovt, at Ritas kække bemærkning til fyren i kiosken bliver udlagt som seksuel chikane. Og at efterlysningen af Peter munder ud i en belærende snak om kønsidentiteter og racisme.

Det er alt sammen emner og situationer, der har potentiale til at blive sjovt. Endda meget sjovt.

Men når resultater bliver sådan en gang “Ha-ha. Du har en anden tilgang til verden, end vi har, så du er latterlig. Ha-ha”, så bliver det mere tåkrummende end egentlig sjovt.

Der er masser af andre tv-serier og film, der excellerer i netop den type ned- og latterliggørende humor. Det burde folkene bag “Rita” holde sig for gode til. Universet og rollerne i det er rigeligt sjove og vedkommende i sig selv, uden at det er nødvendigt at ryge over i den grøft.

Han prøver, Niels (Peter Gantzler), Jeppes far. Men han er bare ikke ret godt til det der med følelser. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Han prøver, Niels (Peter Gantzler), Jeppes far. Men han er bare ikke ret godt til det der med følelser. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Parallel-historien med Jeppes fraværende far, Niels (Peter Gantzler), som opnår en omgang mandligt samvær omkring bålet og en form for nærvær med sin søn, er faktisk ganske rørende. Men ikke før hans manglede evner udi følelsesmæssig kommunikation også lige når at blive dyppet i latterligheds-baljen. Det er træls, for det er ikke nødvendigt.

Afsnittet stikker en lille smule ud i forhold til de to foregående i denne sæson. Men det holder sig inden for rammerne af seriens univers, og kedeligt bliver det aldrig. Så vi har stadig lyst til at vende tilbage næste mandag.

  • “Rita” - 5. sæson, 3. afsnit
  • Hovedforfatter: Marie Østerbye
  • Episodeforfatter: Christian Torpe
  • Instruktør: Lars Kaalund
  • TV 2, mandag aften, og TV2 Play

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.