Brantelid-ugen: Den verdenskendte cellist er overalt på Vendsyssel Festival den kommende uge
Torsdag er der gratis smagsprøve på hans kunnen ved Metropol i Hjørring
Opdateret kl. 01:09
Vendsyssel Festival går ind i sin anden uge - ind i Brantelid-ugen.
Et af de største topnavne på dette års festival er, at det er lykkedes at hyre den verdensberømte cellist Andreas Brantelid, som giver i alt fire koncerter i løbet af den kommende uge. Meget tyder på, at det er en idé, som også får lov at blomstre næste år. Men vi får se.
Brantelids første koncert er tirsdag. Under titlen ”Andreas med venner” giver han koncert på Hjørring Gymnasium. Der bliver spillet værker Myaskovsky og Giaznov.
Andreas og vennerne giver koncert igen torsdag - samme sted. Denne gang i vennekredsen udvidet til seks mennesker i alt, og der spilles Brahms, Saint Saëns med mere.
Fredag er vennekredsen tre i alt, når der spilles strygetrio i Sulsted Kirke med et program af Schubert, Beethoven, Giazunov og Arensky.
Endelig er den sidste koncert lørdag på Hjørring Gymnasium, hvor der spilles en klavertrio af Schubert og en klaverkvintet af Korngold.
Og hvis vi lige skal have vennerne med, så får Andreas Brantelid følgeskab af Johannes Søe Hansen (violin), Johan Dalene (violin), Stine Hasbirk (bratch), Ingemar Brantelid (cello og farmand) samt Bengt Forsberg (piano).
Mandag (8. juni) kan man opleve Andreas Borregaard på akkordeon og Toke Møldrup (cello) på Den gamle Station i Hirtshals. Her står den på Vivaldi med mere. Onsdag foregår det i Vidstrup Kirke med musik for orgel og fløjte.
Ligeledes onsdag er der firhændigt orgelmusik i Frederikshavn Kirke med de to organister Søren Rasmussen og Claus Bach Nielsen). Det bliver med Mozart og Merkel på noderne.
Endelig vover Vendsyssel Festival sig helt ned til Nørresundby søndag 14. juli, hvor man på Det gamle Rådhus kan høre Barbara Lüneburg, violin og viola spille musik af belgiske Eugène Ysaye samt værker af Salvatore Sciarrino, Louis Aguirre (uropførelse) og den første danske opførelse af et værk fra hendes egen hånd.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.