Billedserie: Aalborg vågner igen - tag med

6. maj er dagen, hvor spillesteder, teatre og biografer igen må åbne dørene for publikum. Tag med NORDJYSKEs fotograf i byen

Danmark er vågnet. Fra torsdag bliver det igen muligt at gå til koncerter, i biografen og i teatret. Her nedtælling til forpremieren på ”Woyzeck” i Teater Nordkraft torsdag aften. Foto: Lars Pauli

Danmark er vågnet. Fra torsdag bliver det igen muligt at gå til koncerter, i biografen og i teatret. Her nedtælling til forpremieren på ”Woyzeck” i Teater Nordkraft torsdag aften. Foto: Lars Pauli

Flere billeder nederst i artiklen

Der er linet håndbajere og gammeldansk op til for-premieren på ’Woyzeck’ i Teater Nordkraft, hvor gæster fremviser rene straffeattester - sorry - negative coronatests, før de sætter sig til rette til dette års første liveforestilling på teatret, og snakken går lystigt på tilskuerrækkerne - det er nærmest surrealistisk at se så mange unge samlet på en gang.

Opvarmningssæt til ’Woyzeck’ i Teater Nordkraft.

Opvarmningssæt til ’Woyzeck’ i Teater Nordkraft.

Kort derfra i Biffen er Kirsten Toftegaard og Lars Knudsen i biografen for anden gang i dag. Første gang i eftermiddags for at se ’Druk’, nu ’står den på Lille Sommerfugl’.

- Vi har set film på Filmstriben under nedlukningen, men det er på ingen måde det samme som i rammerne herinde, film skal ses i biografen, vi har virkelig glædet os, siger Lars Knudsen, der sammen med Kirsten har planer om flere biografture i de kommende dage.

Band Battle på Skråen.

Band Battle på Skråen.

Et andet sted i Nordkraft - i Skråens mørke - læner musikelskere, dommere, venner og familiemedlemmer sig tilbage i plyssæderne, imens den første finalist til årets Band Battle - konkurrencen hvor upcoming nordjyske musikere kæmper om titlen som årets nordjyske sangskriver og band, går på scenen. Det er en begivenhed, leder Jørgen Nissen har set frem til.

- Det er en helt bevidst prioritering at få sat gang i bandbattle. Det er en lokalt forankret event, hvor vi gennem årene har skubbet de kunstnere på vej, der senere er blevet spændende navne, og en event, jeg elsker, siger Jørgen Nissen, der ser frem til at afvikle de øvrige runder og finalen imellem traditionelle koncerter.

Musikkens Hus præsenterede gen­åbningskoncert med Aalborg Sym­foniorkester og senere på aftenen koncert med popsoul-kunstneren Alex Vargas. Publikummet til symfoniorkesterkoncerten var lidt mere forsigtige. Her var 200 ud af 300 billetter solgt. Koncerten med Alex Vargas og symfoniorkestret senere på aftenen var næsten udsolgt.

For at øge sikkerheden har Musikkens Hus investeret i nye ventilatorer, der slår virus i luften ihjel. På billedet tættest på kameraet Børge Møller (tv) og Bo Nielsen med det hold af venner, de går til jazz og klassiske koncerter med.

I Musikkens Hus, der lægger ud med en symfoniorkesterkoncert, mærker man nærmest en bevægelse hos nogle. Som hos Bo Nielsen og Børge Møller, der før corona kom i til hver eneste koncert i huset med et hold - også kammerkoncerterne i kælderen, fortæller Børge Møller.

- Jeg har glædet mig som et lille barn til i aften, det er fantastisk at være her igen. Og når vi er færdige her, går vi over på jazzcentret og får en øl, siger Bo Nielsen.

Se NORDJYSKEs fotografs billeder fra aftenen her:

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.