Der er altid gæster, der er blevet krænket: Nu frygter direktør politianmeldelser
Regeringens koran-forslag bliver et våben for de krænkede, frygter nordjysk direktør
Gitta Malling, kunstner og direktør for Limfjordsteatret, advarer kraftigt imod lovforslag. Foto: Diana Holm
Film af Lars von Trier, Jens Galschiøts værk af en gravid teenage pige på et kors eller værker om katolske præsters overgreb på børn er måske alle fortid i Danmark - stemmer Folketinget et forbud imod koranafbrændinger igennem.
Og det er et øksehug imod den betydning, kunsten i dag har for det danske samfund, advarer Gitta Malling, kunstner og direktør for Limfjordsteatret.
- Kunstens rolle er at reflektere samfundets mangfoldighed og kampe. Den spiller en central rolle som redskab til at udfordre normer, magtstrukturer og kontroversielle emner, siger Gitta Malling, der har meget svært ved at se forbuddet som en såkaldt nålestiksoperation.
Derimod ser hun det som et angreb imod grundlæggende demokratiske principper, selvom hun klart ser, at det er en kompliceret sikkerhedssituations og erhvervsøkonomisk udfordring.
Uanset om kun få vil blive retsforfulgt med en lovændring, åbner det for en ladeport af usikkerhed, der vil føre til store konsekvenser for dansk kulturliv, mener hun.
- Umiddelbart tænker man, at koranafbrændinger ikke har noget med en selv at gøre, men hvis man dykker ned i teksten, er den så løst formuleret, at man kan læse alt ind i den.
- "Utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund". Hvad vil det sige, siger Gitta Malling, der sætter spørgsmålstegn ved begreberne i sig selv i den nye lovtekst.
- Hvad vil det sige at være utilbørlig? Hvor går grænsen? Og hvad er væsentlig religiøs betydning? Er det kun biblen, hvis vi tager kristendom som eksempel, eller gælder det også skikkelser som Jesus og Jomfru Maria? På den måde er det ikke kun et spørgsmål om nålestik, men en meget bred paragraf, der gælder udtryksformer og alle trossamfund, siger teaterlederen, der har lavet scenekunst i 30 år.
Forslag til ændring af straffeloven:
Således lyder forslaget til en tilføjelse til Straffelovens § 110 e
"På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan."
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, Justitsministeriet, august 2023
- Vi bliver nødt til at overveje retssager
I 2010 satte Gitta Malling en satire om den danske indsats i Afghanistan op, hvor også mødet med en burka er den del af forestillingen, og i forbindelse med forestillingen ”Fri os fra det onde” i en kirke i 1996 har hun dækket et alter til med sørgebind.
Der var stor diskussion i den menighed, hvor forestillingen fandt sted, og havde de, der følt sig krænket dengang, haft muligheden, kunne de måske have fået forestillingen stoppet, påpeger hun.
I 2010 viste Limfjordsteatret forestillingen ”Pinkie” - en satire om den danske indsats i krigen i Afghanistan. Foto: Lars Horn / Baghuset
- På den måde er loven på den krænkedes side. Det bliver os som kunstnere, der skal ind og bevise, at det ikke er utilbørligt, det vi laver, og så er vi allerede kommet langt ud. For mange kunstnere har måske ikke lyst til at sætte deres hverdag på spil og risikere fængsel. Og så begynder man pludselig at røre ved det kunstneriske virke. Resultatet er selvcensur, siger Gitta Malling, der den sidste tid har vendt situationen med kollegaer.
Ifølge hende vil en lovændring medføre et meget stort fokus på, om nogle blandt publikum kan føle sig krænket. De, der før bare blev stødt og gik fra en forestilling - eller blev siddende og fik noget at tænke over - vil have et incitament til at politianmelde teatret.
- Jeg har jo altid vidst, at nogle bliver stødt, men det har jeg altid taget som en væsentlig debat med kunstnere for at finde den grænse, men vi har turdet på grund af vores ytringsfrihed. Nu er jeg nødt til at overveje, om teatret kan ende i en retssag.
- Krænkelsesretten er blevet større end den kunstneriske frihed - folk har fået noget at true med, siger teaterdirektøren, der nævner, at hun undrer sig over, at man ikke benytter sig af den formulering, der allerede står i straffelovens § 266 b om forhånelse og racisme via "anden meddelelse".
- Det burde jo også omfatte afbrændinger, og på den måde har man jo allerede lovgivningen til at slå ned.
Gitta Malling drøfter lige nu lovforslaget med andre teaterledere og brancheorganisationen Dansk Teater.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.