Om få dage er der Kulturmøde på Mors. Her vil en række af landets fremmeste kulturstemmer traditionen tro gøre status på vores nationale kunst- og kulturliv og sammen kigge i krystalkuglen og pejle de kommende års muligheder og udfordringer.

Jeg deltager i en debat med titlen 'Hvad er regionernes rolle på kulturområdet?'. Det spørgsmål gemmer på det velkendte, politiske dilemma, at vi her langt fra hovedstaden helst både skal udfolde kultur i forsamlingshus-højde og på samme tid agere fyrtårn med international appel. Det siger sig selv, at det er lidt af en balanceakt.

Men det er ikke nødvendigvis hinandens modsætning at lyse op internationalt og skabe værdi lokalt. Det er langt henad vejen hinandens forudsætninger. For er der noget, der virker mere tiltrækkende end levende huse fulde af lokale gæster? Tænk blot på restauranter og spisesteder på udlandsrejser. Det er et adelsmærke, når vi lokale selv fylder rummet og skaber stemningen.

Samme dynamik gør sig gældende i kunstens og kulturens huse. Intet virker mere magnetisk end lokale initiativer med globalt sigte. Som nu min personlige favorit, The Animation Workshop i Viborg, hvor ildsjæle med ufatteligt drive og forståelse for internationale mekanismer har formået at opbygge en skole for animation i absolut verdensklasse. Samtidig er de lykkedes med at skabe et folkeligt format i skikkelse af animations-festivalen i Viborg, som alle kan være med til. Et tilsvarende eksempel er biennalen for lydkunst i Struer. Med B&O i ryggen har de i Struer skabt en platform for oplevelse af lyd, der ikke har sit lige noget andet sted i kongeriget. Eller for den sags skyld i Skandinavien.

Vores fordel her langt fra hovedstaden er, at vi ikke behøver spørge nogen om lov, når vi vil skabe noget nyt og slibe morgendagens kultur-diamanter. Vi er ikke bundet af samme konventioner som 150 år gamle museer, teatre eller koncerthuse, når vi drømmer om programmer med potentiale til at forandre verden.

Det vi til gengæld behøver her i Nordjylland, er det politiske mod til at turde kigge mod stjernerne og sikre det nødvendige, økonomiske fundament til at gøre rejsen. For det kræver både stort mod og mange kræfter at placere sig internationalt. Verdensklasse tager tid, og ligesom julen koster den mange penge. Til gengæld er den potentielle gevinst, at omverdenen får øje på os, og at vores unge mennesker oplever, at verdens centrum også kan være lige her midt i deres egen region.

Ethvert valg medfører fravalg. Man kan ikke det hele, slet ikke hvis vi virkelig vil gøre os gældende som en national eller endda international aktør på kunst- og kulturområdet. Der er benhård konkurrence mellem byerne her i Nordeuropa om kunstens og kulturens gule førertrøje, og det er en smal sag for unge i dag at tage deres uddannelser i byer som London eller Berlin. 

Der skal i den grad være plads til forsamlingshuse, også her i Nordjylland. Men hvis vi som region vil andet og mere, bør vi stille os selv spørgsmålet, hvad vi som region vil være kendt for kunstnerisk og kulturelt af omverdenen om 10 - 20 år? Og hvilke initiativer, kræfter og værdigrundlag, der skal bære os derhen? Mit bud er, at hvis vi ellers kan mønstre modet og sammenholdet, så er det kun fantasien, der sætter grænser.

Mads Damsbodeltager i paneldebatten 'Hvad er regionernes rolle på kulturområdet?' på Kulturmødet Mors, torsdag 25. august kl. 17.

Øvrige deltagere er Lene Dybdal, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune / Lukas Bysted, daglig leder JAZZ9TUS / Mads Damsbo, direktør Kunsthal Spritten / Mads Duedahl, regionsrådsformand. Moderator: Lasse Marker