Særudstillingen ”Jeg er hav - Holger Drachmann med pen og pensel” stiller skarpt på en usædvanligt nær samhørighed mellem kunstner og motiv.

Som ung valgte Holger Drachmann først billedkunsten, men det var især hans digtning, der gjorde ham til folkeeje, og i dag er han da også mest kendt som forfatter til midsommervisen. Drachmann var en del af det moderne gennembrud, men endte med at gå sine helt egne veje.

Et overset virke

Den nye særudstilling sætter fokus på Drachmanns oversete billedkunstneriske virke, hvor havet er det altdominerende motiv. På udstillingen kan publikum opleve et livsværk, som er overraskende modsætningsfyldt:

- Drachmann stritter, og det gør vi ikke noget forsøg på at skjule. Det entydige mål for Drachmann var at skabe stor kunst. Det bragte ham mange steder hen og gjorde, at han blev ved med at eksperimentere, siger Lisette Vind Ebbesen i en pressemeddelelse. Hun er direktør for Skagens Kunstmuseer.

En af de første i Skagen

- I litteraturhistorien er det ofte fremstillet som et syndefald: den store moderne digter, der bryder med Georg Brandes og bliver gammeldags. Men hans malerier afslører, at det ikke er så enkelt. Drachmanns bevægelse bort fra naturalismens ydre virkelighed mod et helt modsat udtryk peger ikke tilbage i kunsthistorien, men fremad, fortsætter hun.

- I den etablerede mytologi om skagensmalerne spiller Drachmann en vigtig rolle, fordi han var en af de første kunstnere, der kom hertil, og hans besøg inspirerede andre malere til at følge efter. I Skagens Museums oprindelige samling fandtes der kun få værker af Drachmann, måske fordi museets første direktør Karl Madsen ikke var synderligt begejstret for Drachmanns malerier - på trods af at de var venner og malede sammen i deres ungdom

Jeg er hav

Udstillingens titel, ”Jeg er hav”, er hentet fra et af Drachmanns digte. Allerede Drachmanns samtidige opfattede det som et udsagn, der gjaldt Drachmann selv, forklarer udstillingens kurator, museumsinspektør Mette Harbo Lehmann:

- Havets uberegnelige og ustadige natur var noget Drachmann kunne genkende i sig selv - altid i bevægelse, tilsyneladende autonomt og uden retning. Drachmann var en nomade. Han var altid på farten - bort fra borgerskabets strammende greb. Han gemte sig i Europas storbyer, i franske kunstnerkolonier og i verdens afkroge. Rejsen er et fremtrædende tema i udstillingen, hvor vi kan vise Drachmann hinsides Danmark, og hvor især værker fra Drachmanns store rejse til Nordatlanten, USA og Canada er velrepræsenteret, siger Mette Harbo Lehmann.

Elev af marinemaler

Som ung var Drachmann elev af den ældre marinemaler C.F. Sørensen, og han blev uddannet på kunstakademiet - dog uden at tage afgang. Han vendte sig i løbet af sin studietid stærkt imod guldalderens og nationalromantikkens malere, og han søgte tidligt ud i landets afkroge - først Bornholm og siden Skagen.

Mødet med Skagen blev væsentligt for Drachmann, og området blev et tilbagevendende motiv i både hans billedkunst og forfatterskab. Drachmann vendte tilbage til fiskerbyen igen og igen, indtil han i 1902 købte hus i Skagen og slog sig ned efter et helt liv på farten.

Særudstillingen åbner i dag og vises til 24. maj næste år.