Efter 30 års koncerter: Dorf Gl. Skole lukker med magisk Shirinyan

Søndag eftermiddag sluttede en æra, da Ranghild Kjølberg holdt sin sidste koncert på førstesalen i Dorf Gl. Skole. I 30 år har hun været vært for en række fine musikere, hvoraf mange har været tilbagevendende gæster gennem årene: Niclas Sivelöv, Jens Elvekjær og Trio con Brio, Morten Zeuthen, Kubin og Mira kvartetterne og mange andre.

Inden scenen blev overladt til den sidste gæst, Marianna Shirinyan, rettede Ragnhild en stor tak til sit trofaste publikum, som har holdt ved lige siden starten i 1990. På spørgsmålet om, hvorvidt det nu er definitivt slut med huskoncerterne i Dorf, kunne Ragnhild fortælle, at Sivelöv havde ringet og tilbudt at komme forbi næste år og for at hjælpe til med at fejre 250 året for Beethovens fødsel, så hvem ved…?

Men hvis dette blev den sidste koncert, så blev det i hvert fald markeret med manér!

Forskud på Beethoven

Shirinyan tog forskud på Beethoven året med hans allersidste to-satsede sonate i c mol, og hendes fremførelse vil blive stående i erindringen i lang tid fremover. Shirinyan formår som få at indleve sig i de spillede værker og være tilstede i musikken, mens hun spiller. Hun gennemlevede spændingsdramaet i første-satsen med en enorm dramatisk og dynamisk spændvidde og gjorde dramaet musikalsk sammenhængende med klare melodiske linjer og gennemsigtige strukturer. Og jeg kan ikke mindes at have hørt den langsomme variationssats fremført smukkere end her, med ro til fordybelse og tid til at lade hver enkelt tone og klang hvile i sig selv. Alt var klangligt transparent, uden støj eller hårdhed i anslaget, så tiden for en stund stod helt stille i udkanten af Storskoven.

Marianna Shirinyan. Foto: Nikolaj Lund

Forinden havde Shirinyan spillet fem af satserne fra Tchaikovskys ”Årstiderne”, smukke romantiske karakterstykker med referencer til romantikkens mestre, ”Juni” der godt kunne have været en Lied ohne Worte af Mendelssohn, og ”December”, der var inspireret af Chopins rubato klaverstil. Shirinyan kunne sagtens have spillet mere med musklerne, men valgte at lade være; for hende var det vigtigere at lade musikken fortælle end at demonstrere sin egen overlegne teknik.

Schubert sluttede det hele

Chopins fire store ballader er musikstykker, som hver især rummer det hele, de store dramatiske udladninger, det sødmefulde melodiske foredrag, flerstemmige passager med subtile klanglige virkemidler. Her var Shirinyan på hjemmebane, og jeg kender ikke andre danske pianister, som jeg hellere vil høre fortælle Chopin, af netop alle de grunde, som jeg allerede har nævnt.

Med disse ballader fik man for tydeligt demonstreret Shirinyans særlige musikalitet, at hun er en utrolig generøs musiker, som altid giver sit publikum det ypperste, stor musik som hun først lever sig ind i og derefter udlever på instrumentet med et nærvær, så musikken fremstår lyslevende for os.

Som ekstranummer blev det til Schuberts Impromptus i Es dur op. 90, et fint lille punktum på 30 år med gode koncerter i Storskoven… måske?

Marianna Shirinyan: Tchaikovsky, Beethoven, Chopin

Julekoncert i Dorf Gl. Skole

Søndag eftermiddag.