Dramatisk fyrværkeriulykke: To blev dræbt ved Christians barndomshjem

Christian Bengtsons debutfilm med baggrund i en dramatisk begivenhed har premiere 17. november 

Christian Bengtson. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Christian Bengtson. Foto: Bo Lehm

THY:Eksplosionen var så kraftig, at 17-årige Christian Bengtson måtte smide sig på gulvet hjemme på Ballerum i Thy, hvor han boede med sin familie. Han var overbevist om, at husets olietank var sprunget i luften.

Men da han kom på benene igen, kunne han se røgsøjlen ude i horisonten. For det var en eksplosion på fire-fem kilometers afstand, som havde rystet Christian Bengtsons barndomshjem. 

Morten Hee Andersen har hovedrollen som sønnen Anders, der - med salg af ulovlig fyrværkeri - hjælper sin far med at undgå en tvangsauktion. <i>Foto: Morten Rygaard</i>

Morten Hee Andersen har hovedrollen som sønnen Anders, der - med salg af ulovlig fyrværkeri - hjælper sin far med at undgå en tvangsauktion. Foto: Morten Rygaard

Eksplosionen i december 2006 raserede en gård, hvor to brødre havde drevet illegal fyrværkeriproduktion. Begge brødrene blev dræbt ved ulykken.

Christian Bengtson uddannede sig siden på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje. Nu er han klar med  spillefilmen "Krysantemum", der er inspireret af den dramatiske begivenhed for næsten 16 år siden.

- Jeg vil ikke sige, at det var traumatisk for mig. Men fordi hele huset rystede, var det en meget fysisk oplevelse. Så på den måde har det sat sig i kroppen, og jeg husker stemningen bagefter, fortæller Christian Bengtson.

Fyrværkerieksplosion i en bunker på Thy-kysten. <i>Foto: Morten Rygaard</i>

Fyrværkerieksplosion i en bunker på Thy-kysten. Foto: Morten Rygaard

Man kan se hvor vi er

Som titlen antyder, er illegal produktion af fyrværkeri et af elementerne i "Krysantemum". Men instruktøren understreger, at det ellers er en fiktiv historie. Et familiedrama om en far og søn, der ikke har talt sammen i årevis, men som bringes sammen igen i forsøget på at redde familiens gård fra tvangsauktion.

Krysantemum

Christian Bengtson har skrevet manuskript og instrueret "Krysantemum", der er hans spillefilmsdubut.

Hovedrollen har Morten Hee Andersen, der lige nu også er aktuel for hovedrollen i DR's tv-serie, "Carmen Curlers".

Han spiller over for Henrik Birch i rollen som Anders' far. Han er desuden aktuel i publikumssuccesen "Bamse".

Desuden medvirker bl. a. Karen-Lise Mynster, der har haft utallige skuespil- og filmroller siden sit gennembrud i 1978.

"Krysantemum" er produceret af Hyæne Film og støttet af Det Danske Filminstitut og Den Vestdanske filmpulje. 

Men ud over, at han hentede inspiration i en virkelig begivenhed på hjemegnen, kiggede Christian Bengtson også mod Thy, da der skulle findes locations ti filmen i 2021. Vognmandsfirmaet N. C. Christensen & Sønner i Hurup var ramme om mange af optagelserne, mens andre dele er filmet på et husmandssted mellem Snedsted og Hørdum. 

- Vi var et smut i Aalborg og også en tur til Skive. Ellers er det hele filmet i Thy, på steder og i hjørner, som jeg kender og er rundet af. Og vi var oppe og filme nogle fantasiske billeder på Bulbjerg, som åbner filmen. Så fra det første billede kan man se, hvor vi er, fortæller Christian Bengtson.

Sønnen Anders (Morten Hee Andersen) får hjælp af sin far (Henrik Birch) til fyrværkeriproduktionen. <i>Foto: Morten Rygaard</i>

Sønnen Anders (Morten Hee Andersen) får hjælp af sin far (Henrik Birch) til fyrværkeriproduktionen. Foto: Morten Rygaard

Ambitiøs low budget

Med et budget på lidt over seks millioner kroner er det en produktion i den absolut billige ende. Alligevel er det ifølge Christian Bengtson en ambitiøs film med både eksplosioner og lastbilkørescener. Herunder en lastbil på en såkaldt low loader:

- Det er ikke lavet i Danmark før. Men det kunne lade sig gøre i Jylland...

Katinka Lærke Petersen og Morten Hee Andersen. <i>Foto: Morten Rygaard</i>

Katinka Lærke Petersen og Morten Hee Andersen. Foto: Morten Rygaard

Det hele kan fra 17. november opleves i biografer over hele landet, herunder - naturligvis - i Kino 1-2-3 i Thisted. Og allerede søndag 13. november er der gallapremiere i Thisted, hvor både instruktøren og nogle af hovedrolleindehaverne deltager.

Det er den første af flere gallapremierer rundt omkring i landet i de følgende dage. 

- Men jeg synes selvfølgelig, at den i Thisted er den rigtige premiere, siger Christian Bengtson.

 <i>Foto: Bo Lehm</i>

Foto: Bo Lehm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.