Eneste sted i Nordjylland: Gratis underholdning fra øverste hylde fredag aften
”Opera i det Fri” med Det Kgl. Teater i Sct. Knuds Kilde i Hjørring
Opdateret kl. 22:34
HJØRRING: Fredag aften klokken 18 kan man gratis opleve ”Opera i det Fri” med Det Kgl. Teater i Sct. Knuds Kilde i Hjørring.
Publikum kan se frem til de allerstørste hits fra Bizets Carmen, Mozarts fantastiske arier og ensembler i Così fan tutte og meget mere. Kulturformidler og tidligere radiovært Katrine Nyland Sørensen vil som konferencier guide publikum gennem de mange musikalske hits.
- Opera i det fri er en helt unik mulighed for at komme tæt på nogle af Danmarks største operastjerner i flotte, naturskønne omgivelser under sommersolen - både hvis man er garvet operagænger, eller hvis man ønsker at stifte bekendtskab med opera for første gang, lyder det fra Hjørring Teater, der er med-arrangør.
Vejrudsigten lover noget nær perfekt vejr til begivenheden, der kun finder sted seks steder i landet - Hjørring er første plet på landkortet 5. august i rækken af optrædener og eneste sted i Nordjylland.
Koncerten er gratis og uden forudgående bestilling af billetter.
Man medbringer selv tæpper samt mad eller andet, man vil nyde under koncerterne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.