Så er Nibe i gang: Black Eyed Peas i fuld fart ud over stepperne
Black Eyed Peas trådte klampen helt i bund på Nibe Festival

Black Eyed Peas indtog Store Scene onsdag aften. Foto: Martin Damgård
KONCERT:Black Eyed Peas
- You guys wanna go home?
Sådan råber will.i.am. ud over flere grupper blandt publikum - og får hver eneste gang det højlydte svar:
- Nooooooo...!
Strengt taget har amerikanske Black Eyed Peas kun ét gear - og det er mindst det sjette, muligvis det syvende - og de fire sangere, rappere og hiphoppere kender kun én retning. I fuld fart ud over stepperne. På en yderst heftig og ikke så lidt humørsmittende blanding af krystalklar syng-med-pop, lettere rablende rap, flere solide doser reggae og knaldhård heavyguitar-rock.
Uanset hvor blidt de prøver at lægge ud, og der bliver virkelig spillet på de blidere følelser i den ømme ballade "This Is Love", ender det hver eneste gang det samme sted. Party, party party - med endog særdeles dybe dyk i de nærmest ubarmhjertigt hårde trommer.
- You guys wanna go crazy? You wanna party with Black Eyed Peas? lyder det - blandt meget andet - mellem flere af de hårdtpumpede, meget omhyggeligt indstuderede sang- og dansenumre, og her og der er det lige før, at det næsten bliver for hektisk.
Men kvartetten når lige akkurat at redde den - ved trods alt at skifte rundt mellem forholdsvis enkle virkemidler. Og ved hjælp af stor charme og flot skønsang fra ikke mindst det særdeles feminine islæt, J. Rey Soul.
Musikalsk og melodisk brænder Black Eyed Peas pudsigt nok skarpest igennem de par steder, hvor de tydeligt har mere end lånt fra andre. Først i "Ritmo", der læner sig endog særdeles tungt op ad "The Rhythm of the Night", der i 1993 blev en stortræffer for en kunstner ved navn (af alle navne i hele verden) Corona - og en halv times tid senere i "The Time", der på samme måde lever i det blændende lys fra kæmpehittet "I've Had the Time of my Life" fra filmklassikeren "Dirty Dancing".
Der er stadig noget ret rørende over den manende "Where Is The Love? (der ikke bliver mindre rørende af at blive oplyst af tusindvis af tændte mobiltelefoner) - og det sidste nummer giver helt sig selv, en lang, tændt og højspændt udlægning af gruppens kendingsmelodi, "I Gotta Feeling". Efter dén er det svært at komme videre.
Der er noget lidt pudsigt tænd-og-sluk over Black Eyed Peas, der på den ene side virkelig forstår at piske en stemning op - men som på den anden side også har det med at afslutte flere numre ret brat, hvor en mere glidende overgang havde forekommet mere naturlig. Nu var vi jo lige i gang med at feste...
Og på den ene side er kvartetten eminent til at gribe øjeblikket - og bygge videre på publikums egne lå-lå-lå-lå-kor (mens de ikke rigtigt ved, hvad de egentlig skal stille op med det højst løjerlige 4-4-4-4-0-fodboldkor) - og på den anden side er de fire jo så heller ikke altid lige spontane, for mundbevægelserne på de grafiske indspilninger på storskærmen følger uhyre nøjagtigt sangen, så godt som alt er timet og tilrettelagt ned i alle detaljer, uanset hvor løst og sprælsk og netop spontant det så end måtte fremtræde.
Men først og sidst: Skal der være fest, og skal den vare i lidt over en time med klampen konstant hamret helt i bunden, så må det hellere end gerne være Black Eyed Peas.
Black Eyed Peas på Nibe Festival onsdag aften.
Black Eyed Peas, Nibe Festival
DEM SPILLEDE BLACK EYED PEAS
Let's Get It Started. Boom Boom Pow. Ritmo (Bad Boys for Life). Mamacita. Pump It. Love Tonight. Bebot. This Is Love/That Power/Scream & Shout. Girl Like Me. Don't Stop the Party. The Time. Where Is The Love? I Gotta Feeling.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.