Malene Abildgaard har aldrig lært om hverken arkitektur eller om at bygge i folkeskolen.

Det foregik i stedet med hendes far, der er uddannet automekaniker og er en gør det selv-mand og opfinder af en anden verden. 

Manglede hun noget til sine Barbier eller My Little Pony, fandt de træ, sav og hammer frem, så hun kunne føre sin idé ud i livet, det var ikke altid kønt, men det blev til.

"Intet er umuligt for en mekaniker og Vor Herre", lød hans motto.

Senere lærte hun at bruge båndsav og langtømmersav og at bygge i store formater af tømmer på grunden, og da hun som ung søgte ind på arkitektskolen, var det fordi, hun var kommet til at elske at skabe rum.

Foto: Martél Andersen

Malenes opvækst svarer meget godt til den erfaring, der i sommers blev delt af Lene Tanggaard, professor og rektor ved Designskolen Kolding, på Kulturmødet Mors.

Her fortalte hun, at mange af de elever, designskolen tager ind, mangler håndværksfaglighed og basalt kendskab til redskaber, og at hendes indtryk er, at dem, der har greb om teknikker, har det med hjemmefra - ikke fra deres skoletid. 

Designskolen håber lige nu på flere kvote 2 ansøgere blandt unge fra håndværksuddannelser, nogle de kan parre de andre elever med.

Men den tilfældighed i, hvem der får det under huden, går ikke, mener Malene Abildgaard, der for nylig udgav en bog om arkitektur til børn.

I en tid, hvor samfundet skriger på "kloge hænder", hvor mange børn mistrives i skolen, og hvor der skal findes kreative løsninger til at ruste Danmark til klimaforandringer, er der behov for at revurdere folkeskolernes undervisningsformater og sende børn i mesterlære i virkeligheden.