Forvirring og rod: Tre stjerner til sommerudstilling

UDSTILLING

Skulptur-Natur

En kunstnersammenslutning som Dansk Billedhuggersamfund er spændende. Der sker noget i en gruppe. Og udvikling finder sted. Men lige her på denne udstilling, hvor der ikke er færre end 122 skulpturer - og dertil en hel del grafik - bliver de mange forskellige udtryk til forvirring og rod, når alle skal have noget med. Selvom der er masser af plads både ude og inde. Det bliver usammenhængende, og det burde måske ikke være en dårlig ting, men oplevelsen her er det. Symbiosen, der kunne være tale om, bliver mest til kontraster, der ikke spiller. En kraftigere sortering og kuratering kunne have været ønskeligt, så det hele havde stået skarpere og mere vedkommende og sammenhængende for beskueren.

En del af udendørsudstillingen er på et område, der kaldes "På Herrens Mark", og sådan kan man godt føle det rundt i denne kæmpe udstilling. Det er svært at finde landemærke, og de mange værker får ikke den ære og råderum, som de fortjener. Og ind i mellem alt det så er der også fine værker, der trodser det hele og slår igennem med deres egen kraft.

Et kig ind i kunstcenteret. Foto: Dronninglund Kunstcenter

Indenfor er det især kvinderne og grafikken, der sætter sig igennem i de kompakte rum. Annette Gerliff viser træsnit med variationer af det samme egetræ af gennemarbejdet høj kvalitet. Det samme gælder Helga Bugge og Karen Serena og Inga Vestergaard, der inviterer naturen indenfor med sarte og alligevel betydningsfulde streger. Indenfor er det skulptur af Sys Svinding fine, polerede granitværker, der springer i øjnene. Paul Cederdorff har sit helt eget univers med menneskefigurer, der lige markeres, men som står stærke enten i en båd, eller skuldrer ved skuldrer i ude i landskabet. De er enkle, men stærke. Elna Christiansens ”Svaler i telefontråde” er et nostalgisk minde, da fugle sad, der som noder til sommeren. Fint er det. På loftet viser Gerda Thune Andersens støbte relieffer, der er dramatiske og tyste og minder om geologiske jordlag. Frodo Mikkelsen viser mere end kranierne denne gang, nemlig finurlige tophatte, der spøger med både mexicansk dødekult og briolegetøj. Det er morsomt.

En gips-skulptur ”Dreng” af Malene Bjelke gad man godt se i bronze, og heldigvis kan man se to af hendes andre værker lige uden for kunstcenteret, hvor to ældre damer er badeklar. Det er skildret humoristisk, men meget nænsomt og kærligt.

Paul Cederdorff har sit helt eget univers med menneskefigurer, der lige markeres, men som står skuldrer ved skuldrer i ude i landskabet. De er enkle, men stærke. 

Nu vi er kommet udenfor, så lad os tage den fine tur ud i skoven omkring stedet og se på  udendørsværkerne. Ruten er tydelig mærket af og overkommelig for de fleste. Man kommer til at tænke på det fine sted i Midtjylland: ”Skovsnogen – Deep Forrest Art Land”, hvor man også går mellem kunstværker. Der er det dog mere overraskelserne, der præger oplevelsen. Der mangler en slags fortælling eller sammenhæng her. Kunstværkerne bliver mere til underholdning end selvstændige værker på den hyggelige naturtur. Men også her udenfor er der værker der klarer sig på Herrens Mark. Birgit Kvornings ”Frø”, der ligger til pirring og spiring. Af de større værker brænder Jan Agerbos store træmand ”Op” sig fast. Her mærker man kraft og styrke og en poetisk sarthed, der klæder ruten. 

Krigen i Ukraine er også med i denne kommentar af Peter Hesk: "Demokratiets smalle port", der er gået i stykker og dermed i virkeligheden er endnu mere aktuelt, som tiden går i krigen. 

Og nu vi er ved de store træværker, så er Søren Friis’ blå treben også markant, som den står der i græsset. Og den lurer, som var det et kæmpe insekt eller en del af en bygning, der var en gang. Henrik Kramer Westergaard viser store sorte træskulpturer, hvor savmærkerne ligger som ar inden under den blanke sorte maling, alt sammen spændt op i en stram form. De er både voldsomme og lette på en gang, som var de isskruninger i forkert farve. Ydmyghed/Styrke kalder Poul Jepsen sine støbte knæ, der sætter tankerne i gang. Det er en sagte hentydning med store vidder. Og sådan finder selv den blinde høne et korn. Men, det er lidt som at være på Herres mark, men eftersom det er lige netop Hans Mark, så er det måske okay at være der?

Henrik Kramer Westergaard viser store sorte træskulpturer, hvor savmærkerne ligger som ar under den blanke sorte maling - alt sammen spændt op i en stram form. De er både voldsomme og lette på engang, som var de isskruninger i forkert farve.

Sommerudstilling: Skulptur-Natur

• Dronninglund Kunstcenter
• Indtil den 18. september

VIS MERE