Fra fjender til venner: 12 klubber sammen i stort million-projekt

Det er dumt at konkurrere, når man kan nå længst sammen. Derfor går 12 foreninger i by sammen om projekt i 100 millioner kroners klassen

Hver for sig kan klubberne meget. Men sammen kan de mere. Fra venstre er det Allan Mølgaard, Event & Marketing på Idrætsscenter Øtermarken, siddende øverst Brian Rubæk, daglig leder hos Aars IK, Tove (Tut) Nygaard fra Aars HK, Brian Østergaard, daglig leder af Idrætscenter Østermarken, øverst Kenneth Pedersen fra Aars IK samt Lasse Hummeluhr, Aars Gymnastikforening. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Hver for sig kan klubberne meget. Men sammen kan de mere. Fra venstre er det Allan Mølgaard, Event & Marketing på Idrætsscenter Øtermarken, siddende øverst Brian Rubæk, daglig leder hos Aars IK, Tove (Tut) Nygaard fra Aars HK, Brian Østergaard, daglig leder af Idrætscenter Østermarken, øverst Kenneth Pedersen fra Aars IK samt Lasse Hummeluhr, Aars Gymnastikforening. Foto: Martin Damgård

AARS:Det tog en halv kop kaffe, da mødet var startet. Højst. Så var mange års intern konkurrence lagt på hylden, og 12 af byens  idrætsklubber pludselig gået sammen om et epokegørende millionprojekt.

Siden har de arbejdet sammen på at give hjembyen et Sportsliv 2.0, der vil løfte idrætten op på et nyt niveau. Og selv om projektet langt fra er nået i hus, så har alene det at arbejde sammen allerede flyttet klubberne tættere på hinanden:

- Vi kender jo hinanden på kryds og tværs. Større er byen ikke. Og vi kunne alle godt se, at hvis vi skal bringe tingene videre, må vi gå sammen, fortæller Brian Østergaard, daglig leder af Idrætscenter Østermarken i Aars Øst.

Øst, vest, hjemme bedst. Sådan kan et foreningshus for mange af kommunens foreninger se ud, viser de 12 foreninger i deres ansøgning til byrådet. Og flere foreninger er velkomne, hvis de vil være med i 2030-planen. <i>foreningernes 2030-plan</i>

Øst, vest, hjemme bedst. Sådan kan et foreningshus for mange af kommunens foreninger se ud, viser de 12 foreninger i deres ansøgning til byrådet. Og flere foreninger er velkomne, hvis de vil være med i 2030-planen. foreningernes 2030-plan

Positive politikere

Han suppleres af Kenneth Pedersen, mangeårigt bestyrelsesmedlem i fodboldklubben Aars IK i Aars Vest: 

- Det giver ikke mening, at foreningerne går hver for sig, når vi har en begrænset mængde ressourcer at deles om. Vi håber, det gør indtryk på politikerne, at vi sammen peger på denne løsning, siger han.

Og det gør det, kan vi godt røbe. Spørg bare formanden for fritids- og kulturudvalget, Per Nyborg (K):

- Vi er rigtigt glade for, at foreningerne har talt sammen og lavet sådan et samarbejde. Vi synes også, det er et godt projekt. Vi har det med til budgetforhandlingerne, og håber, at der kan være enighed om at sætte penge af til det. Hvis ikke en hel million, så måske en halv, siger han.

-Det giver ikke mening, at foreningerne går hver for sig, når vi har en begrænset mængde ressourcer at deles om, mener Kenneth Pedersen, bestyrelsesmedlem i Aars IK. <i>Foto: Martin Damgård</i>

-Det giver ikke mening, at foreningerne går hver for sig, når vi har en begrænset mængde ressourcer at deles om, mener Kenneth Pedersen, bestyrelsesmedlem i Aars IK. Foto: Martin Damgård

For dyrt at redde

Hos Aars IK stod dilemmaet ulideligt klart en aften sidste vinter. Klubhuset fra 1970 trængte til en kærlig hånd, vidste alle. Også overdelen, der var bygget på i 1990. Men den anslåede pris fik de fleste i bestyrelsen til at tabe kæben ned på dagsordenen: Ni millioner kroner.

- Det var jo mange penge. Så mange, at vi måtte spørge os selv, om det virkelig kan betale sig, eller der skulle bygges nyt. Vi kunne få eget klubhus, men kunne også se en idé i at lave noget fælles med andre klubber - og det kunne de også, forklarer han.

Klubberne har stort set samme udfordringer: Medlemmer har de pænt mange af. Knap 4000 i alt, har de talt sig til. Hvilket i sig selv er godt. 

Men faciliteterne er ofte for små, for slidte, forældede eller det hele på en gang. Og det er rigtigt skidt.

I stedet for små lokaler med begrænsede muligheder kan man tænke større og skabe et fællesskab, der kan få meget bedre faciliteter, argumenterer de 12 foreninger. <i>Foreningernes 2030-plan</i>

I stedet for små lokaler med begrænsede muligheder kan man tænke større og skabe et fællesskab, der kan få meget bedre faciliteter, argumenterer de 12 foreninger. Foreningernes 2030-plan

Få ressourcer

Aars er en tilflytterby, hvor godt 100 personer får ny adresse hvert år. Så problemet bliver ikke mindre. Slet ikke hvis foreningerne konstant skal kæmpe om plads, ressourcer, medlemmer og frivillige ledere.

Østermarken ligger i den østlige ende af Aars, det man kan kalde det gamle nybyggerkvarter. Her er mange af de store indendørs idrætsformer samlet. I Vest, det nye nybyggerkvarter, ligger til gengæld fodboldklubben Aars IK, spejderne og snart en ny stor svømmehal til den populære Aars Svømmeklub med 1200 medlemmer på årsbasis.

Forhold der er så små, at man må tage tilløb inde fra nabolokalet for at gennemføre en øvelse. Det er også en virkelighed som  Lasse Hummeluhr, bestyrelsesmedlem i Aars Gymnastikforening, kender til. Han håber, det kan blive fortid, hvis den nye plan bliver gennemført. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Forhold der er så små, at man må tage tilløb inde fra nabolokalet for at gennemføre en øvelse. Det er også en virkelighed som  Lasse Hummeluhr, bestyrelsesmedlem i Aars Gymnastikforening, kender til. Han håber, det kan blive fortid, hvis den nye plan bliver gennemført. Foto: Martin Damgård

En plan for 2030

Derfor beder foreningerne kommunen om op mod en million kroner. Slet ikke nok til en ny hal, som idrætslivet ellers let kan bruge. Men nok til at lave en professionel analyse af hvordan man bedst flytter både foreninger, by og Vesthimmerlands Kommune et godt stykke ind i fremtiden.

"Plan 2030", kalder de projektet. For selv om de helst vil have forbedringerne i morgen, ved de godt, at kommunens anlægskroner er hårdt booket de næste år. Men kommer deres projekt ind i køen for de følgende år, vil det også være meget værd.

Som en svømmehal

Klubberne kan godt vente, hvis bare de tør tro, at de venter på noget godt. Også selv om de til dagligt arbejder under forhold, der langt fra er ideelle. 

For eksempel er det almindeligt, at træning til håndbold, badminton og gymnastik foregår i en af nabobyerne, fordi der ikke er ledige haltider i Aars, hvor også gymnasiets og erhvervsskolernes haller er i brug.

- Det er ufedt at skulle bruge andres faciliteter. Og svært, når unge trænere ikke kan køre derud selv, siger Tove "Tut" Nygaard fra Aars Håndboldklub. Her må man konstant må sende hold til træning rundt om Aars, fordi alt er booket  i hjembyen.   <i>Foto: Martin Damgård</i>

- Det er ufedt at skulle bruge andres faciliteter. Og svært, når unge trænere ikke kan køre derud selv, siger Tove "Tut" Nygaard fra Aars Håndboldklub. Her må man konstant må sende hold til træning rundt om Aars, fordi alt er booket  i hjembyen.   Foto: Martin Damgård

Den  store svømmeklub har også for længst måttet udvide ind i Farsø Svømmehal, fordi man simpelt hen ikke kan rumme medlemmerne i et almindeligt 25 meters svømmebassin.    

Her er tålmodigheden dog stor, da Vesthimmerlands nye store svømmehal med 50 meter-bassin plus det løse skyder op af jorden i disse måneder. Den har et budget på 100 millioner kroner, er kommunens dyreste byggeri og hovedårsagen til, at de øvrige klubber godt ved, at der ikke er mange penge tilbage til den slags i kommunekassen.

- Vi har ikke regnet præcist ud, hvor meget det vil koste at gennemføre hele ansøgningen. Det afhænger jo af, hvordan projektet modtages. Men det bliver økonomisk i størrelse med svømmehallen (90-100 millioner kroner, red). Derfor er år 2030 en  realistisk horisont, vurderer Kenneth Pedersen.

I øst og vest

Lidt forenklet sagt foreslår foreningerne, at man samler de udendørs foreninger i Aars Vest og de indendørs i Aars Øst. Sådan er det stort set i forvejen. 

I Aars Vest skal et foreningshus have adresse ved det nye svømmecenter, og det er svømmeklubben indforstået med. Her vil det være relativt billigt at udvide, så andre foreninger kan få omklædning og møderum her. I hvert fald i forhold til, at de skal have nogen hver for sig. 

- Det vil give fordele at samle det. For eksempel besparelser på rengøring, fælles cafeteria, el- og varme og andet. Og så kan foreningerne inspirere hinanden og medlemmerne måske prøve noget nyt hos de andre foreninger, nævner Kenneth Pedersen.

Klubberne har også skævet til kollegerne i Løgstør. Her har en række sportsforeninger samlet idræt og biograf ved byens skole og skabt et velfungerende samlingssted i byen. 

Aars er bare dobbelt så stor, så et samlingssted er urealistisk. Men et i øst og et i vest kan fungere fint, vurderer klubfolkene.

Bred opbakning

Der viste sig at være en bred stemning for sådan et "foreningshus" i vest, hvor synergier kan trives. Også fordi flere klubber snart skal have fornyet og forbedret deres samlingssteder. Hvis de har nogen.

For eksempel deler Aars Trim Motion og Aars Cykelklub i alt for små og uøkonomiske lokaler. Og Aars BMX-klub bor i en skurvogn uden bad og omklædning. Noget der konstant gør det svært for medlemmerne at holde stævner, både internt og med andre klubber. 

At samle det hele under ét tag vil gøre den samlede investering mindre og dermed mere spiselig for kommunen.

Leder af Idrætscenter Østermarken, Brian Østergaard, har store forhåbninger til "Diamanten", og hvad den kan gøre for idrætslivet i byen. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Leder af Idrætscenter Østermarken, Brian Østergaard, har store forhåbninger til "Diamanten", og hvad den kan gøre for idrætslivet i byen. Foto: Martin Damgård

Diamant i øst

I øst - ved Østermarken Idrætscenter - skal der stå en diamant. Det er det foreløbige navn på et spring-, handicap- og motorikcenter, der bliver en stor fornyelse i idrætslivet. Ikke bare for Aars, men for hele kommunen.

- Sådan en hal kan noget, vi ikke kan i dag. Det kan få nye brugere ind i idrætslivet. Tanken er, at kommunen skal kunne tilbyde den til brugere indtil klokken 15. Herefter kan vi rykke hold fra den nuværende springhal herind og dermed frigøre meget plads til andre foreninger, fortæller Brian Østergaard.

For eksempel vil hallen være oplagt for handicappede, udviklingshæmmede og andre med motoriske udfordringer. En del af dem tager turen ud af kommunen for at få lignende udfordringer i dag. 

Vesthimmerlands Kommunes budget for 2023 ventes reelt at blive lagt fast efter et byrådsseminar 22. og 23. september

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden