Håndsæbe i bronze og andre mærkværdige påfund udstilles i Vrå
Det er en alsidig, ung, eksperimenterende kunst, du kan opleve i kunstbygningen i Vrå de kommende måneder
VRÅ: - Hvis du er nysgerrig på, hvad der rører sig i den unge kunst, så er det værd at lægge vejen forbi Vrå de kommende måneder.
Sådan siger Signe Højmark, leder af Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen i en pressemeddelelse.
9. april slår kunstbygningen nemlig dørene op til en helt særlig udstilling, hvor man kan opleve alt fra bronzeafstøbninger af håndsæbe, stofklædte søjler sprayet med feromoner til vævninger med tråde tilbage til de tre norner ved Yggdrasil - alle værker med det til fælles, at de er skabt at unge kunstnere under 40, der er gået sammen i det store nye udstillingsformat Ung Dansk Samtidskunst ’22.
- Der går en rød tråd af interesse for det eksistentielle midt i en højteknologisk tid, hvor sansning, oplevelse af verden samt identitetsdannelse er nogle af de temaer, der går igen, siger Signe Højmark, der har inviteret 22 unge kunstnere fra hele landet til at deltage i udstillingen.
Udstillingen er blevet til på baggrund af et ’åbent kald’ ud til det danske kunstmiljø og er et indblik i de strømninger, der i disse år præger de unges kunstneriske udsyn og udtryksform.
Dermed er det blevet til en bredt favnende udstilling, hvor mange forskellige medier og udtryksformer er repræsenteret med alt fra fotografier af menneskeforladte byrum til udtryksfulde malerier med en kraftig farvepalet, en video af lunger, der stilfærdigt ånder ind og ud og monumentale vævede tæpper.
Ung Dansk Samtidskunst ’22 åbnes af Søren Smalbro, borgmester i Hjørring Kommune, lørdag d. 9. april klokken 14.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.