byudvikling

Seks byggerier hyldes i Nordjylland. Kender du dem?

Seks nordjyske projekter er udvalgt som foregangseksempler for fremtidens byggeri - og i det hele taget for fremtiden

En ny guidebog giver 60 eksempler på danske projekter, der bør inspirere til indretningen af fremtidens samfund. Seks af dem ligger i Nordjylland. Her Kulturbroen i Aalborg.
En ny guidebog giver 60 eksempler på danske projekter, der bør inspirere til indretningen af fremtidens samfund. Seks af dem ligger i Nordjylland. Her Kulturbroen i Aalborg. Foto: Martin Schubert

Opdateret 27. juni 2023 kl. 08:53

NORDJYLLAND: Det kan være svært at vurdere, om det går den rigtige vej med opfyldelsen af FNs verdensmål - afskaffelsen af fattigdom og ulighed og frem med bæredygtighed.

Måske fordi politikere hele tiden udskyder delmål. Måske fordi vi konstant får fortalt de negative historier.

Men der sker noget, når man betragter målene gennem konkrete brancher - fx byggeri.

Her er der udsigt til håb, når man ser på, hvordan man gennem byggeri og arkitektur opbygger stærkere lokalsamfund, forbedrer sundhed og livskvalitet, håndterer klimaforandringer og udfordrer vores forbrug af jordens ressourcer.

For Danmark peger i høj grad fremad, mener Arkitektforeningen, der i en ny bog har sat sig for at vise, hvordan målenes intentioner konkret kan se ud, når de spejles i arkitektur.

Mere om bogen
  • ”A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals” viser 60 danske projekter, som bidrager til at nå et eller flere verdensmål.
  • Udover bogen vises et udvalg også i en vandreudstilling - i Nordjylland kan den opleves på AAU Create 18. til 23. oktober.
  • Mens nogle af projekterne har særlig opmærksomhed på klima, ressourcer og biodiversitet, bidrager andre med et mere socialt fokus. Fælles for dem alle er, at de udfordrer gængs praksis.
  • Udover beskrivelserne af de 60 projekter, kan man også blive klogere på, hvordan arkitekturen og verdensmålene hænger sammen.
  • Bogen udgives i anledning af Arkitekturåret og UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023 af Arkitektforeningen.

- Hvordan vi designer, planlægger og bygger har et stort potentiale til at bidrage til en reel bæredygtig omstilling, og så spiller arkitekturen en kæmpe rolle for, hvordan vi trives. Af den grund er der god grund til at rykke ved praksis, siger Natalie Mossin, præsident for UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023 og redaktør og medforfatter på bogen.

Bogen præsenterer i alt 60 projekter over hele landet, i Nordjylland er der udvalgt seks.

De tilbyder blandt andet løsninger på udfordringer med fraflytning fra landsbyer og utidssvarende undervisningsrammer til børn.

Her er Arkitektforeningens argumenter for valgene.

1
Sådan får du folk op på cyklen
Kulturbroen opfylder blandt andet FNs verdensmål om sundhed og trivsel, innovativ infrastruktur og at gøre byer mere indbydende for dens borgere. Foto: Martin Schubert

Umiddelbart er Kulturbroen mellem Nørresundby og Aalborg en måde at knytte to bydele tættere på hinanden, men det er faktisk også en investering i en grøn omstilling. Fordi tusindvis af borgere hver dag lader bilen stå.

Netop sikre gå- og cykelruter er en mangel i mange byer - men det behøver ikke være så svært. I Aalborg er Kulturbroen hæftet op på den eksisterende jernbanebro - godt afskærmet fra toget og med udsigt til fjorden og naturen.

Broen er lavet i en letvægtskonstruktion, så den matcher jernbanebroen fra 1928, og kan let af- og påmonteres, når jernbanebroen skal males eller renoveres. LED lys sørger for, at du nemt kan finde vej også i mørke - og får broen til at stå tydeligt frem som et visuelt element også i mørke.

Arkitekt: C.F. Møller Architects

2
Gør hverdagen for børnene grøn
Børnehaven Karolinelund er Danmarks første DGNB Platin mærkede børnehave - det højeste niveau inden for den internationalt anerkendt bæredygtighedscertificeringsordning. Foto: Jonas Krebs

Det ligner en lille bakke i en park, men i virkeligheden er det en klimavenlig børnehave.

Børnehaven midt i Karolinelund er opført i træ og har fået et grønt levende tag, der får bygningen til at blende ind i sine omgivelser.

Noget der står i modsætning til mange andre børnehaver, der er etableret i ældre byggerier, der ikke er opført til formålet, og hvor resultatet ofte er dårligt indeklima, rum der er svære at indrette eller afskærme og et højt energiforbrug.

Placering midt i natur giver børnene mulighed for at komme ud i den hver dag. Indenfor lærer de - udover alle de normale børnehaveaktiviteter - om affaldssortering og genanvendelse af materialer.

Arkitekter og rådgivere: BJERG, BY+LAND, MOE, RUM TIL BØRN, Lund & Staun.

3
En modgift til fraflytning
Vrå Børnehus og Kulturhus blev i 2022 kåret som det bedste skolebyggeri i Danmark. Foto: Axel Søgaard

Den kombinerede skole, børnehus og kulturhus i Vrå er blevet et aktivt mødested for lokale i alle aldre. Dét i en tid, hvor mange landdistriktskommuner ser ind i befolkningsnedgang. 

Det er svært at tiltrække de børnefamilier, der kan holde gang i dagliglivet i mindre byer, hvilket fører til skolelukninger og butiksdød, det gælder også i Hjørring Kommune.

Vrå Børne- og Kulturcenter, der også rummer en børnehave, en sportshal og en musikskole, samler byens børn, fra de kommer til verden, til de flytter fra byen.

Bygningen er bygget op i klynger, der omgiver et fælles hjerte, og er på flere niveauer inspireret af skoven omkring den - fra bæredygtige materialer til udsmykning med udskårne træer, så det inde og ydre flyder sammen.

Samlet viser bygningen, hvordan man kan skabe et stærkt lokalt mødested, der kan løfte en mindre bys tiltrækningskraft.

Arkitekter og rådgivere: AART, JAJA Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

4
En ny identitet til landdistrikter
Kornets Hus lever ifølge Arkitektforeningen op til FNs mål om fremme af bæredygtigt landbrug, adgang til livslang læring og udvikling af lokalsamfund. Foto: Søren Olsen

I en tid hvor landbrug bliver mere og mere specialiseret, arbejdet maskiniseret, og der bliver færre yngre familier i branchen - lige dér er det interessant at se et nyt take på branchen - nemlig landbrugsturisme.

Kornets Hus i Hjørring demonstrerer, hvordan arkitektur kan give folk nye årsager til at besøge landdistrikter og skabe nye jobs i områder under forandring og dermed ændre områders identitet.

Bygningen er tegnet på bagrund af research i landskabet omkring det og områdets landbrugshistorie og kulturarv, og den er kendetegnet ved sine murstensbeklædte lysbrønde, der er fortolkninger over klassiske bageovne. 

Overskudsvarmen fra de rigtige bageovne indenfor varmer bygningen op, og store vinduespartier trækker markerne udenfor helt ind i rummet.

Arkitekter og rådgivere: Reiulf Ramstad Arkitekter og COWI

5
Fremtidens skolebyggeri
Den gamle hovedbygning på Grindsted Skole er blevet remodelleret, og så er der tilføjet nyt, så skolen nu består af seks længer som en lille by. Bygningerne er opført i bæredygtige materialer og har fået installeret solceller. Foto: Jesper Balleby

Alle bør have adgang til sunde omgivelser og kvalitetsundervisning, og nyt byggeri bør være opført med respekt for planeten og de næste generationer, lyder nogle af verdensmålene, og Grindsted Skole i Vodskov bør ifølge Arkitektforeningen i den forbindelse vække opmærksomhed.

Flere huler, kroge og nicher at finde ro og fordybe sig i har været opskriften i ombygningen af Danmarks ældste skolebygning, hvis hovedbygning kan dateres tilbage til 1868.

Mange skoler blev opført for halvtreds til hundrede år siden, og deres indretning passer ikke længere til nutidens undervisningsprincipper og behov hos forskellige elever.

På Grindsted Skole kan eleverne opsøge de rammer, de lærer bedst i - et tiltag der indtil videre har resulteret i færre fraværsdage blandt eleverne.

Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter

6
Nytænk udsatte boligområder
Omdannelsen af Aalborg Øst indebar også omdannelsen af en snæver mørk tunnel til en oplyst overgang mellem to boligområder. Foto: Claus Bjørn Larsen

Over en ti-årig periode har man vendt et nedslidt og ikke særligt inviterende boområde forbundet med sociale problemer til et sikkert kvarter med masser af diversitet, begrunder Arkitektforeningen deres valg af Aalborg Øst.

De fleste større byer har dem - boligområder karakteriseret af ensidig og monofunktionel planlægning, mangel på attraktive byrum og beboere præget af helbredsmæssige- og sociale udfordringer.

En serie af initiativer har ført til, at Aalborg Øst i dag har fået en mere blandet befolkningssammensætning, et fortættet bycentrum og et styrket lokalsamfund.

Et af initiativerne er blandt andet et lokalt sundhedscenter - det første i området - indeholdende blandt andet lægeklinik, psykologer, dermatologer, fysioterapi mv. Det og andre nye initiativer som caféer, restauranter og børnehaver har siden 2012 skabt 200 nye arbejdspladser i området.

Omdannelsen viser potentialet i samarbejde mellem flere store aktører og tilføjelsen af nye funktioner til et boligområde udover renovering eller opførelse af nye huse alene.

Arkitekter: Vandkunsten, C.F. Møller, Link, KPF, Norconsult, Pluskontoret, EFFEKT, Rosseels og Marianne Levinsen Landskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden