6 stjerner til Vrå Skole: Sådan her ser det ud, når alt går op i en højere enhed

Vrå Skole har taget et kvantespring takket være dygtige arkitekter, der har givet elever og lærere en fælles dagligstue, hvor man kan være en del af fællesskabet og samtidig finde ro

Vrå Skole er det perfekte eksempel på, hvordan arkitektur kan gøre en forskel for de mennesker, der lever og arbejder i dem, mener arkitekturanmelder Lars Brorson Fich. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Vrå Skole er det perfekte eksempel på, hvordan arkitektur kan gøre en forskel for de mennesker, der lever og arbejder i dem, mener arkitekturanmelder Lars Brorson Fich. Foto: Lars Pauli

ARKITEKTUR

Kan arkitektur gøre en forskel? Det kan man jo lettest afgøre, hvis man kan sammenligne en gammel og en ny bygning med samme funktion. Og det kan man med Vrå Skole, der netop er flyttet fra den gamle skole midt i byen til en splinterny skole, eller Vrå børne- og kulturhus, som er bygningens officielle navn. 

Bygningen skal nemlig også fungere som kulturhus, men i denne anmeldelse vil vi først og fremmest se på den i sin egenskab af skole for at kunne sammenligne.

Træ er det dominerende materiale ude som inde i den ny skole. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Træ er det dominerende materiale ude som inde i den ny skole. Foto: Lars Pauli

Arkitektur er for mange et noget luftigt begreb. Det kan virke som våd sæbe - det har det med at smutte ud af hænderne på én, bedst som man synes, man har grebet. Hvis vi ikke rigtig ved, hvad vi egentlig mener, når vi taler om god arkitektur, hvordan skal vi så bedømme, om fx Vrå’s nye skole er arkitektonisk bedre end den gamle?

For at få hold på netop dette spørgsmål har generationer af arkitekter brugt en gammel, men særdeles velgennemprøvet metode. Den stammer helt tilbage til den romerske arkitekt og ingeniør Marcus Vitruvius Pollio, der levede i det sidste århundrede før Kristi fødsel. Vitruvius skrev værket ”De 10 bøger om arkitektur”, der gennem historien er blevet den langt mest indflydelsesrige bog om arkitektur. 

Heri opdelte han arkitektur i tre egenskaber, der alle skal være opfyldt, for at der kan være tale om god arkitektur: firmitas, utilitas og venustas. Oversat til dansk betyder det noget i retning af, at en bygning skal være velkonstrueret og godt bygget, velfungerende og sidst men ikke mindst smuk – det man i dag omtaler som det æstetiske. Opdelingen har vist sig at være så god, at arkitekter stadig bruger den, og Vitruvius værk er stadig i trykken; mit eget eksemplar købte jeg i en billig paperbackudgave omkring 1980, da jeg gik på Arkitektskolen i Aarhus.

Lad os tage udgangspunkt i det funktionelle på Vrå skole og se, hvordan det spiller sammen med det konstruktive og det æstetiske.

Et lyst og roligt hjerte

Filosofien i de nye skolebygninger er, at et barn skal kunne være tilknyttet stedet, fra det starter i vuggestue, til det som ungt menneske forlader skolen efter 9. eller 10. klasse. Centralt i bygningen ligger skolens aula - også kaldt ”hjerterummet”. Et stort og luftigt rum i to etager centreret omkring en stor trappe. Hjerterummet samler alle funktioner. Her er adgang til bibliotek, idrætshal og de tre afsnit, som selve skolen er inddelt i, nemlig børnehuset, der rummer børnehave og vuggestue, og selvstændige afsnit for henholdsvis de yngste og de ældste elever.

Hvert af disse tre afsnit er på samme vis bygget op omkring sit eget lille ”hjerterum”, også i to etager. Her finder man funktioner som et fælles køkken, bordfodbold og bordtennis. Ud mod hjerterummet er der nicher, der kan bruges til fx. gruppearbejde og ophold. Rummet virker behageligt. Ovenlyset gør rummet velbelyst med dagslys - der er ingen mørke kroge. Væggene er i vid udstrækning beklædt med træ – et behageligt materiale både at se på og røre ved, og rummet er hverken så stort, at det virker pompøst, eller så småt, at det virker trangt – faktisk får man en fornemmelse af, at det er læreres og elevers fælles ’dagligstue’. 

Aulaen, det store centrale ”hjerterum” for hele skolen. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Aulaen, det store centrale ”hjerterum” for hele skolen. Foto: Lars Pauli

”Hjerterummet” i de ældste elevers afsnit.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

”Hjerterummet” i de ældste elevers afsnit.  Foto: Lars Pauli

Bedre føling med eleverne

Hører man elever og lærere, er der da også udelukkende positive tilkendegivelser. Eleverne er glade for, at skolen er samlet i én bygning i dag, fortæller Josephine, Marius, Therese og Niklas fra 8.x - det er godt for sammenholdet, og nicherne er vigtige steder til at kunne finde ro og snakke fortroligt og problemer igennem, hvis de opstår. Og indeklimaet er langt bedre end i den gamle skole, hvor der ofte lugtede af svamp

Ifølge lærere, der plejer at holde til på lærerværelset i pauserne, er det blevet mere attraktivt at holde til i hjerterummet - det giver en bedre føling med, hvad der rører sig i elevgrupperne, og det kan give anledning til mere uformelle samtaler om, hvad der nu optager dem. Og der er ro nok til, at lærergruppen kan få vendt nogle ting i frikvarterne.

Det er således åbenlyst, at rummet er velkonstrueret og fungerer rigtig godt funktionelt, men det er også åbenlyst, at det ikke havde fungeret, hvis det ikke også havde været et smukt og behageligt rum at opholde sig i. Dagslys, materialevalg og rummets dimensioner går op i en højere enhed. 

Og hvorfor er det så gået så godt? Spørger man skoledistriktsleder Michael Slot Phil er det afgørende, at brugerne har været involveret gennem hele designfasen – der har været nedsat kapacitetsteams til alle funktioner, og der har været udvist stor fleksibilitet – næsten alt har kunnet ændres, indtil det var bygget. Og miljøet har tydelig konsekvens for læringsmiljøet, vurderer han. Endnu kender man ikke de faglige resultater, det er skolen for ny til, men der er en tydelig gevinst, når det gælder det sociale. Det samme hvad angår arbejdsmiljø - lærere rapporterer, at de er mindre trætte, når de kommer hjem, på grund af en god akustik. 

Skolen har fået guld i det såkaldte DGNB miljø-certificerings system. Devisen har hele vejen igennem været ”så meget træ som muligt” – hvilket også præger bygningen set ude fra. Facaderne er beklædt med træ, og med en lodret opdeling, der medvirker til at opdele de ret store facader og give en fornemmelse af en mere menneskelig skala. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Skolen har fået guld i det såkaldte DGNB miljø-certificerings system. Devisen har hele vejen igennem været ”så meget træ som muligt” – hvilket også præger bygningen set ude fra. Facaderne er beklædt med træ, og med en lodret opdeling, der medvirker til at opdele de ret store facader og give en fornemmelse af en mere menneskelig skala. Foto: Lars Pauli

Sammenligner man den gamle og den Vrå Skole, har man kort sagt taget et kvantespring - både når det gælder det konstruktive, det funktionelle og det æstetiske. Når den er blevet så vellykket, skyldes det ikke mindst, at Vitruvius' tre kategorier spiller virkelig godt sammen. Skolen er velbygget, fungerer godt, er behagelig at være i og æstetisk vellykket. Der er balance, ingen af kategorierne har få lov til at dominere. Det skyldes, at et dygtigt arkitekt- og ingeniørteam har forstået at lytte til brugerne og omsætte ønskerne i god arkitektur.

Vrå Skole

Totalrådgiver: AART architects A/S

Underrådgivere: JAJA architects aps og Søren Jensen, Rådgivende ingeniørfirma A/S

Flere billeder af Vrå Skole

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden