Har du set et hjem som dette? Haven i Hune byder indenfor

Nu kan man komme ind og se Anne Just og Claus Bonderups ret specielle private bolig

Efter Claus Bonderup døde for et par uger siden, arbejder fonden nu på, at offentligheden, der hidtil har haft adgang til den smuke have, også kan få adgang til den unikke bolig. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Efter Claus Bonderup døde for et par uger siden, arbejder fonden nu på, at offentligheden, der hidtil har haft adgang til den smuke have, også kan få adgang til den unikke bolig. Foto: Martin Damgård

HUNE:Hos Haven i Hune vægter man tid, nærvær og stilhed. Det har man gjort siden haven åbnede for snart mange år siden og sådan skal det fortsat være.

- Her kan man komme lidt væk al hurlumhejet. Det er et refugium, hvor man kan høre biernes summen, siger Erik Kolind Nielsen, der er formand for fonden bag Haven i Hune.

Det bliver Erik Nielsen, der fremadrettet kommer til at sørge for en del praktiske ting i haven efter, at Claus Bonderup - postmodernisten, arkitekten, designeren og professoren - gik bort 10. maj 2022.

Et sted at blive betaget

Dødsfaldet ændrer ikke noget på planerne for åbningen af haven i år.

- Vi åbner lørdag 4. juni, og vi holder åbent hele sommeren. Vi vil også fortsætte med at perfektionere haven, siger Erik Nielsen og fortsætter:

- Det skal fortsat være et sted, hvor man bliver betaget, siger han.

Betaget bliver man også, når man bevæger sig ind i Anne Justs og Claus Bonderups bolig.

- På sigt, når vi lige har fået alt på plads, så åbner vi privatboligen for rundvisninger. Det er helt i både Anne og Claus’ ånd. Det var noget, de gerne ville have, siger Erik Nielsen.

Og det er noget af en bolig, man kan komme ind og se. Det er faktisk mere end en bolig. Det er et kunstkammer, et inspirationsværksted. Med giraffer, strudser og løver. Kigger man nærmere på interiøret, så er det en opdagelsesrejse i fjerne lande og tider i skøn harmoni med nutidens kunst og kunsthåndværk. Der er så mange ting, at en optælling ville tage nogle dage. Bedst som man tror, at man har set alt det, der er i lokalet, så får man øje på nye ting. Og det et ting, man ikke ser i andre hjem. Ægteparret Just og Bonderup havde svært ved at lade være med at anskaffe sig nye, spektakulære ting.

Det var noget de nød, nu kan andre også nyde tingene. Men man skal passe lidt på. Kommer man til at skubbe til en narhvaltand, kan der nemt smutte en udstoppet hane på gulvet fra nabobordet. Tingene står tæt.

Mange gæster

Et kig i privatboligen er ikke det eneste nye, der sker i haven.

- Vi har hele tiden nye projekter i gang - men altid med respekt for en oprindelige stil. Det har også vist sig, at det er en stor tiltrækningskraft for mange turister, siger Erik Nielsen.

I sommeren 2021 var der 11.000 gæster i igennem haven. Samme sommer tog 1200 gæster en overnatning.

- Vi har mange fra udlandet, og vi oplever, at når folk først har været her, så anbefaler de det til andre. Det er gået helt viralt, siger Erik Nielsen, der gerne selv smutter rundt og tjekker, om værelserne er helt klar til gæsterne.

I alt har Haven i Hune 16 senge fordelt over en række værelser. Nogle af dem er i Havehotellet, som oprindeligt har været et ganske almindelig parcelhus. Det bliver der lavet om på.

I stedet for flere enkelte værelser med fælles køkken og bad skal der fremadrettet være fem lejligheder med hver deres bad og tekøkken.

- Det bliver et af de større projekter, og det tager vi fat på kommende vinter, siger Erik Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden