Hvorfor går vi egentlig på arbejde?
Massevis af elever fra Tech College inviteret til at sætte fokus på Kunstens udstilling om arbejdsliv, der skal få gæsterne til at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil i livet

Unge fra Tech College var inviteret til at skabe opmærksomhed om Kunstens nye udstilling. Foto: Henrik Louis. Foto:Henrik Simonsen
Publikum må selv finde ud af svarene på spørgsmålene, Kunsten stiller i sin nye udstilling: Work it out.
Overordnet handler udstillingen og arbejdsliv - og balancen mellem arbejdsliv og fritid, og publikum kan for eksempel svare på, hvad de forventer - af livet - og hvem de ser sig selv som.
Der er spørgsmål til dem, der drømmer, og dem, der mest bare må vente. På den måde kan udstillingen kan sagtens ses som en uddybning af statsminister Mette Frederiksens udtalelse i forbindelse med reformudspillet "Danmark kan mere". Det var der, hun sagde, at "for det første så tror jeg, vi skal aflive en lidt sejlivet myte, der er ved at opstå, nemlig at det at gå på arbejde nødvendigvis skal være lystbetonet".
Og man møder på udstillingen, som man ingen måske har drømt om at være politibetjent i kaos, arbejde på en ammunitionsfabrik eller være sygeplejerskere under coronapandemien, da den rasede mest.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen var blandt talerne til åbningen af Kunstens store satsning. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Man kan også, som Kunstens direktør Lasse Andersson sagde, se udstillingen som en understregning af, at det først er nu, vi skal til at lære af de erfaringer med et andet arbejdsliv, som mange oplevede under netop corona-nedlukningen.
Derimod var det kun til fredagens åbning af udstillingen, at man kunne opleve flere end 100 elever fra Tech College stå i kø foran museet i deres fags uniform.
- Vi fik at vide, at vi skulle møde op og at vi ville få pølser og sodavand, sagde en tømrerlærling med et skuldertræk. Fredag eftermiddag bød alligevel ikke på noget særligt.
Udover at sætte fokus på arbejdsliv blev de mange unge også en skæv kommentar til arbejdslivets forskellighed. Mens de udenfor i fistregnen af museumsansatte blev dirigeret til at stå rigtigt i forhold til det visuelle udtryk for gæsterne til udstillingsåbningen for at få deres pølse og sodavand, kunne museumsgæster, der havde taget deres tørn på arbejdsmarked i Kunstens restaurant, vælge mellem lavbagt færøsk laks og confiterede vagtellår med økologisk saft eller hvidvin - eller møde ind senere og nyde et glas hvidvin til tale af netop Lasse Andersson, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og gymnasieleven Olivia Brix Baastrup, der var indforskrevet til at stå foran arbejdslivet.

Kunstneren Jeppe Hein vil have gæsterne til at tænke over, hvad de egentlig forventer af livet. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Modsætningen var - som omtalen af Jens Haanings kunststunt understreger - ikke det eneste utilsigtede på udstillingen, som jo som nævnt også lægger op til åbne svar. I museets store sal stiller Jeppe Hein med syv usædvanlige bænke de i indledningen nævnte store spørgsmål og i Mille Kalsmoses installation inviteres man til at sætte ord på sine tanker om, hvad man gerne vil. Skrive dem ned, tage et billede af dem og lade dem indgå i et kæmpemæssigt værk.
Mille Kalsmose tager udgangspunkt i, at alle handlinger sætter spor, og udfordrer gæsterne til at blive bevidste om det.
- Hvis vi nu i stedet for at tjekke telefonen, når vi vågner, tapper ind i os selv, så kan vi måske blive bedre til selv at sætte dagsordenen i stedet for bare at lade omgivelserne sætte af sted med os, håber hun.

Der var pølser til alle. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen
Udstillingen kan ses frem til 16. januar 2022.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.